Det var ikke vigtigt, at du kom - men jeg havde brug for det.
Som en gave. Til mig selv. Et lille øjeblik hvor jeg kunne bade mig i illusionen om, at jeg ikke er mutters alene i verden. At alting ikke afhænger af mig.
Bevares da. Det er ikke verdens største svigt. Det var nok bare mig - der havde brug for noget andet - end ansvar. Og tyngde.
Det kan jeg simpelthen ikke være bekendt ...
tirsdag den 30. august 2011
fredag den 26. august 2011
Shelter
- Hva nu?
- Har du betalt din kirkeskat?
- Altså ...
- Er du religiøs?
Igår kom jeg uforvarende til at sætte en topdollars gyser (Shelter)(heraf overskriften) på DVD'en. (helt uforvarende var det så heller ikke - jeg er stadig for meget af et skvat, til at se de her om aftenen, jeg venter til en eftermiddag, hvor JR er i skole og jeg kan nyde godt af daglysets formildende effekt på mine svagelige nerver.)
Den var fæl. Den handlede om, hvad der sker med gerrige præster, så'n ca. lige efter 1. verdenskrig, i udkants-Nordamerika-oppe i bjergene.
De render ind i længerevarende forbandelser, gør de!
Det gør de oss hos Dante, hvilket måske kan råde bod for, at jeg ikke er kommet længere ind, i det der med simonisterne. Så er den vist på plads. Eller næsten ...
Her var der så tale om en prædikant, der da den Spanske Syge peakede, væltede rundt blandt de enfoldige for at sprede det lykkelige budskab (for en lille skilling naturligvis), at hvis de bare stolede på ham og miraklerne, som Gud den almægtige havde ladet hans ord med, ville de være more safe than sorry.
Med sig havde han to døtre, som ved denne nåde, forsat undslap pesten ... dog glemte han, at fortælle sine fanklub, at de her tøser var blevet vaccineret ...
Det tog de lokale ikke skide godt!
Ikke så meget fordi han tjente en skilling og nød tilbedelsen og opmærksomheden fra de her mennesker - det er menneskelige synder - men fordi han, ved at lade sine døtre vaccinere HAVDE MISTET TROEN!
Troløs!
De enfoldiges vodoo-lillemor tog hans sjæl, og fordømte ham til for altid at være Shelter for de troløse - deres sjæle skulle derefter leve videre i ham - (efter at han havde ombragt dem på en bestialsk måde, naturligvis) - og her er det så jeg tænker ...
Why?
... hvorfor lade det, der startede ud som retfærdig vrede, blive lagret til et stærkt og kontinuerligt had, overfor disse stakkels troløse sjæle - hvorfor den evige forbandelse?
- jeg tror ikke, at jeg nogensinde bliver skidevild med Dante;)
- Har du betalt din kirkeskat?
- Altså ...
- Er du religiøs?
Igår kom jeg uforvarende til at sætte en topdollars gyser (Shelter)(heraf overskriften) på DVD'en. (helt uforvarende var det så heller ikke - jeg er stadig for meget af et skvat, til at se de her om aftenen, jeg venter til en eftermiddag, hvor JR er i skole og jeg kan nyde godt af daglysets formildende effekt på mine svagelige nerver.)
Den var fæl. Den handlede om, hvad der sker med gerrige præster, så'n ca. lige efter 1. verdenskrig, i udkants-Nordamerika-oppe i bjergene.
De render ind i længerevarende forbandelser, gør de!
Det gør de oss hos Dante, hvilket måske kan råde bod for, at jeg ikke er kommet længere ind, i det der med simonisterne. Så er den vist på plads. Eller næsten ...
Her var der så tale om en prædikant, der da den Spanske Syge peakede, væltede rundt blandt de enfoldige for at sprede det lykkelige budskab (for en lille skilling naturligvis), at hvis de bare stolede på ham og miraklerne, som Gud den almægtige havde ladet hans ord med, ville de være more safe than sorry.
Med sig havde han to døtre, som ved denne nåde, forsat undslap pesten ... dog glemte han, at fortælle sine fanklub, at de her tøser var blevet vaccineret ...
Det tog de lokale ikke skide godt!
Ikke så meget fordi han tjente en skilling og nød tilbedelsen og opmærksomheden fra de her mennesker - det er menneskelige synder - men fordi han, ved at lade sine døtre vaccinere HAVDE MISTET TROEN!
Troløs!
De enfoldiges vodoo-lillemor tog hans sjæl, og fordømte ham til for altid at være Shelter for de troløse - deres sjæle skulle derefter leve videre i ham - (efter at han havde ombragt dem på en bestialsk måde, naturligvis) - og her er det så jeg tænker ...
Why?
... hvorfor lade det, der startede ud som retfærdig vrede, blive lagret til et stærkt og kontinuerligt had, overfor disse stakkels troløse sjæle - hvorfor den evige forbandelse?
- jeg tror ikke, at jeg nogensinde bliver skidevild med Dante;)
søndag den 21. august 2011
fredag den 19. august 2011
Simon says
*Vi lægger lige hårdt ud med et link - så'n lige for at få det med simonisterne på plads*
Simon says <---- han fandt på den med velfærdsstaten, men det vender vi tilbage til senere.
Nåm videre i teksten. Har jeg husket at nævne, at den amerikanske borgerkrig - Nord og Syd (hvis der er nogle derude, der så den serie. Den var lorte-romantisk) IKKE drejede sig om økonomiske interesser, konkurrenceforvridning og overtagelse af markeder. Den handlede om slavernes frigørelse. Afskaffelse af handel med mennesker - og nogle endnu større idealer som frihed, lighed og broderskab for alle i en samlet nation af selvstændige stater. (USA) En stor og ædel sag, der virkelig fik "Bostons Finest" (vore litterater fra i går) op af stolene på den hårde måde.
Det kunne der skrives og tales en hel del om. Og det blev der!
Næver blev knyttet, brystkasser skudt frem og ord stod i flammer. Herligt! I blandt denne samling af agitatorer er der en dommer. Og en dag mens han sidder i sin retssal og gør, det som dommere nu engang er sat til at gøre, får han en sag på bordet, som i den grad kan hælde vand på retfærdighedens mølle.
En undvegen slave, har været så uheldig at blive snuppet, dog på den rigtige side af skellet, men hans ejermand forlanger at han udleveres til forsat tjeneste i bomuldmarkerne.
Den er svær ...
På den ene side har den gode dommer nu chancen for at "take sit stand" og lade sit beskyttende næve hvile på skulderen af den unge sorte mand - det vil dog afstedkomme en del bøvl og muligvis have vidtstrækkende konsekvenser for hans fortsatte karriere som dommer. Krigen er endnu ikke vundet, sååå ...
På den anden side kunne man jo holde sig til konventionerne og lovens bogstav, sende gutten tilbage til sin skæbne, og undgå alt det her bøvleri - hvilket han jo er i sin gode ret, og iøvrigt har pligt til under udøvelsen af dette hans betroede embede ... bevares - det er jo hans arbejde!
Dommeren vælger det sidste - han vælger neutraliteten!
... og hos Dante er der en ganske specielt plads i helvede for det menneske, der bakker ud when push comes to show ...
Simon says <---- han fandt på den med velfærdsstaten, men det vender vi tilbage til senere.
Nåm videre i teksten. Har jeg husket at nævne, at den amerikanske borgerkrig - Nord og Syd (hvis der er nogle derude, der så den serie. Den var lorte-romantisk) IKKE drejede sig om økonomiske interesser, konkurrenceforvridning og overtagelse af markeder. Den handlede om slavernes frigørelse. Afskaffelse af handel med mennesker - og nogle endnu større idealer som frihed, lighed og broderskab for alle i en samlet nation af selvstændige stater. (USA) En stor og ædel sag, der virkelig fik "Bostons Finest" (vore litterater fra i går) op af stolene på den hårde måde.
Det kunne der skrives og tales en hel del om. Og det blev der!
Næver blev knyttet, brystkasser skudt frem og ord stod i flammer. Herligt! I blandt denne samling af agitatorer er der en dommer. Og en dag mens han sidder i sin retssal og gør, det som dommere nu engang er sat til at gøre, får han en sag på bordet, som i den grad kan hælde vand på retfærdighedens mølle.
En undvegen slave, har været så uheldig at blive snuppet, dog på den rigtige side af skellet, men hans ejermand forlanger at han udleveres til forsat tjeneste i bomuldmarkerne.
Den er svær ...
På den ene side har den gode dommer nu chancen for at "take sit stand" og lade sit beskyttende næve hvile på skulderen af den unge sorte mand - det vil dog afstedkomme en del bøvl og muligvis have vidtstrækkende konsekvenser for hans fortsatte karriere som dommer. Krigen er endnu ikke vundet, sååå ...
På den anden side kunne man jo holde sig til konventionerne og lovens bogstav, sende gutten tilbage til sin skæbne, og undgå alt det her bøvleri - hvilket han jo er i sin gode ret, og iøvrigt har pligt til under udøvelsen af dette hans betroede embede ... bevares - det er jo hans arbejde!
Dommeren vælger det sidste - han vælger neutraliteten!
... og hos Dante er der en ganske specielt plads i helvede for det menneske, der bakker ud when push comes to show ...
onsdag den 17. august 2011
Tyv tror ...
Tyv tror hver mand stjæler.
Hvor vil jeg egentlig hen med den - jeg er ikke helt sikker, men den hænger fast, gør den. Måske har det noget at gøre med Danteklubben. En bog, jeg i min vildfarelse og af mangel på styrkende litteratur er faldet over i fasters bogreol.
Sådan overordnet handler den om en gruppe litterater, hvis storhedstid faldt lige efter afslutningen af den amerikanske borgerkrig. De var digtere og skribenter med patos og idealismen i behold, men den nye tid har gjort dem unyttige og gammeldags. Det går faktisk ikke skidegodt med udgivelserne og deres popularitet er kraftigt dalende.
De kaster sig derfor over den (for sin tid) noget kontroversielle opgave det er at oversætte Dantes Inferno.
Nu skal det lige tilføjes, at jeg ikke selv på noget tidspunkt har beskæftiget mig med Dante eller hans Inferno, men det skulle vist være noget med en række sange, der beskriver de forskellige former for "helveder", som mennesket i sit efterliv kan risikere at skulle frekventere, har det ikke levet i overensstemmelse med det som religionen og samfundet foreskriver.
Med andre ord; der er et særligt sted i helvede til alle os syndere ...
Plottet er simpelt nok. Én efter én omkommer disse retskafne foregangsmænd for den gode og idealistiske tanke og levevis, på bestialsk vis og i overensstemmelse med det særlige helvede, som vores morder har udtænkt til dem.
Han er deres spejl ... og han er deres straf.
Han viser dem, i deres sidste nådesløse øjeblikke, der hvor de fejlede. Han vender vrangen ud på deres fine og ophøjede selvbilleder, for derefter at lade dem dø. I deres værste synd.
... i virkeligheden ikke nogen særlig rar b(l)og ...
Hvor vil jeg egentlig hen med den - jeg er ikke helt sikker, men den hænger fast, gør den. Måske har det noget at gøre med Danteklubben. En bog, jeg i min vildfarelse og af mangel på styrkende litteratur er faldet over i fasters bogreol.
Sådan overordnet handler den om en gruppe litterater, hvis storhedstid faldt lige efter afslutningen af den amerikanske borgerkrig. De var digtere og skribenter med patos og idealismen i behold, men den nye tid har gjort dem unyttige og gammeldags. Det går faktisk ikke skidegodt med udgivelserne og deres popularitet er kraftigt dalende.
De kaster sig derfor over den (for sin tid) noget kontroversielle opgave det er at oversætte Dantes Inferno.
Nu skal det lige tilføjes, at jeg ikke selv på noget tidspunkt har beskæftiget mig med Dante eller hans Inferno, men det skulle vist være noget med en række sange, der beskriver de forskellige former for "helveder", som mennesket i sit efterliv kan risikere at skulle frekventere, har det ikke levet i overensstemmelse med det som religionen og samfundet foreskriver.
Med andre ord; der er et særligt sted i helvede til alle os syndere ...
Plottet er simpelt nok. Én efter én omkommer disse retskafne foregangsmænd for den gode og idealistiske tanke og levevis, på bestialsk vis og i overensstemmelse med det særlige helvede, som vores morder har udtænkt til dem.
Han er deres spejl ... og han er deres straf.
Han viser dem, i deres sidste nådesløse øjeblikke, der hvor de fejlede. Han vender vrangen ud på deres fine og ophøjede selvbilleder, for derefter at lade dem dø. I deres værste synd.
... i virkeligheden ikke nogen særlig rar b(l)og ...
tirsdag den 16. august 2011
*hyldestblog*
Jeg er en sucker for en god gang satire. Jeg elsker det! Og derude i blogland har jeg i lykkelige øjeblikke kunnet sætte mig til rette på rumpetten og har nydt, eller vel snarere euforisk salvet mig igennem blogskribenters udgydelser, hvis mission her i livet er hudfletning af dette efterhånden dog knap så nye fænomen. At blogge.
Og de gør det ganske godt – en del af dem.
I kommentarerne til disse blogindlæg er der et ord, som går igen og igen … det er ordet OND!
Jamen for søren da! Det er jo hele pointen!
Satire er ”the dark side” af humoren. Det er kniven i det allerede betændte sår. Det er meningen at den skal ramme, og at den skal gøre ondt, der hvor vi allerhelst ikke vil have, at det gør ondt. Dens opgave er at præsentere dig for ”den anden side” af det du er, og det du gør. Vise dig at det du mener, og de sandheder du render rundt med om verden og om dig selv, kan rystes.
Satiren skal vende vrangen ud på dig ...
mandag den 1. august 2011
Behovsudslettelse
Faktisk havde jeg tænkt mig at skrive behovsudsættelse her - der kan man bare se, de små grå har stadig deres eget liv! Lidt endnu ...
Jeg vil forsøge mig med et lille eksperiment. Der siges og skrives, ævles og kævles om, at man kan "tænke" sine sorger ad helvede til. (den køber jeg ikk!). 17 sekunders positivt mindflow, og du er homefree og atter en happy little camper (ya, right!) 5 ting eller oplevelser, som har bragt dig glæde og lykke idag, og du kan atter smile dit fem-øre smil:)
Jeg tror, at vi bilder os selv lige rigeligt ind, med det ene sande formål, at undgå smerte - at vi ikke kan leve optimalt, hvis ikke vi har et benhårdt greb om de knap så lækre følelser. I ved, dem der gør herre-naller. De, der river og flår i hjerte og krop. Krøller sindet sammen og laver hakkemad af din sjæl.
Sorry folks, men de er kommet for at blive.
Derfor - og uden yderligere udsættelse, vil jeg nu opliste nogle af de behov, som pt. udgør den overvejende del af mit negative mindflow. 17 sekunders vridemaskine - X 5 ...
- Jeg savner, det han var.
- Jeg ved, at han aldrig mere vil vende tilbage og blive sig selv.
- Jeg erkender, at herfra er der kun én vej.
- Jeg frygter, at mine følelser vil blive rå og kolde undervejs.
- Jeg hader min afmagt.
... lækkert ikk?!
Jeg vil forsøge mig med et lille eksperiment. Der siges og skrives, ævles og kævles om, at man kan "tænke" sine sorger ad helvede til. (den køber jeg ikk!). 17 sekunders positivt mindflow, og du er homefree og atter en happy little camper (ya, right!) 5 ting eller oplevelser, som har bragt dig glæde og lykke idag, og du kan atter smile dit fem-øre smil:)
Jeg tror, at vi bilder os selv lige rigeligt ind, med det ene sande formål, at undgå smerte - at vi ikke kan leve optimalt, hvis ikke vi har et benhårdt greb om de knap så lækre følelser. I ved, dem der gør herre-naller. De, der river og flår i hjerte og krop. Krøller sindet sammen og laver hakkemad af din sjæl.
Sorry folks, men de er kommet for at blive.
Derfor - og uden yderligere udsættelse, vil jeg nu opliste nogle af de behov, som pt. udgør den overvejende del af mit negative mindflow. 17 sekunders vridemaskine - X 5 ...
- Jeg savner, det han var.
- Jeg ved, at han aldrig mere vil vende tilbage og blive sig selv.
- Jeg erkender, at herfra er der kun én vej.
- Jeg frygter, at mine følelser vil blive rå og kolde undervejs.
- Jeg hader min afmagt.
... lækkert ikk?!
Abonner på:
Opslag (Atom)