fredag den 9. april 2010

Én hånd over og én hånd under ...

Denne her bliver svær at skrive. Mest fordi den går ind og rammer alt det jeg troede jeg var. Inde i den zoologiske have, som mit hjernekammer efterhånden har udviklet sig til, ligger en (af mange) bon mots som jeg ofte klamrer mig til, når støjen udefra bliver alt for overvældende. Den har fundet sin egen form over årene, og jeg er temmelig glad for de tankespind, denne her kan sende mig ud i;

jeg er ikke hvem som helst, jeg er ikke nogen!

Jeg kan vældig godt li' at være ikke nogen. Nok mest fordi ikke nogen giver mig mulighed og frihed til at være mig selv. Ansvarsfrit! - (og det er i virkeligheden en meget skidt ting ... jeg ved det!)
For ligemeget hvor meget jeg ønsker, håber og længes efter at kunne gå stille og usynligt gennem verden, sætter jeg ufrivilligt min spor. Og med de her fodspor følger et ansvar. Et ansvar for de mennesker, i hvis verden jeg træder ind.

One foot wrong, and i'm going to fall, sombody gets its, .... all the ligths are on, but i'm in the dark, who's going to find me ... you have to love me when i'm gone ...

(Disse her stykker tekst er fra en sang, som P!NK har begået. Hvis det giver nogen som helst mening for dig, er du med et langt stykke hen ad vejen.)

Bloggen på d.dk, kan du slå dine fodspor fra! Sådan teknisk set, som junior gerne udtrykker det, ved at slå funktionen fra i kontrolpanelet. De profiler, du herefter besøger, kan ikke se at du har været der, og du kan ikke se, hvem der besøger dig. En herlig ting, når du er ikke nogen ;)
Mon det gør al skriveriet om usynlighed lidt mere forståeligt -

Du behøver ikke at vise hvem du er, som helt menneske, de gode og de mindre dårlige sider, sålænge at du holder dine relationer indenfor den cyber-verden som Bloggen på d.dk udgør!

... også alligevel sker det ... det er fandme lykkedes et par stykker at snige sig fra bloggen, indover min ellers hermetisk lukkede indbakke og ind i mit dejlige, fredelige relationsansvarfrie liv. Den ene med sin hånd under mig, så jeg ikke falder, den anden med hånden over mig så jeg ikke forsvinder ud og op i min elskede mørke himmelske sfære.

Tak. Jeg håber, at jeg kan gøre mig fortjent til tilliden.

(Ingen SC herfra idag - det skulle dog lige være min manglende evne til at samle tankerne omkring noget så enkelt som at skrive et blog-indlæg, der giver mening for andre end mig selv. Men tro mig, denne her giver MIG mening)

Snax & hygx