lørdag den 26. februar 2011
fredag den 25. februar 2011
Mindfuck!
Irriterende sidespring, men når den nu bliver lagt der lige under mit snudetøj, kan jeg ikke andet end samle den op, vel!
(blev jeg lige mindfucked der? - det tror jeg på).
Hvad er mindfucking? Hmm. Øhh. *fløjter en stille melodi* *kikker koncentreret på min pegefinger* *klør mig et vist sted*
Starwars! Starwarssagaen er altid et glimrende sted at hente en god forklaring - på stort set alle livet store spørgsmål. Det gennemløbende plot i alle 6 fortællinger, er kampen mellem det gode og det onde - og på et tidspunkt, jeg tror det er i 2'eren, som altså er 5'eren - HA got you! står vores helt Luke Skywalker overfor den afgørende test, hvor han skal vælge mellem den lyse og den mørke side. Fristet, som man nu kan blive af mulighedsbetingelserne på den mørke side, vælger han den lyse. Bliver Jedi og får sit eget lyssværd. (det kan bare ikke, i længden betale sig at vælge mørket - enought said).
Det er lidt det samme med mind-fucking!
Der er en lys side, hvor du bruger dit lyssværd og dit fine nye outfit til at redde universet fra en grufuld skæbne, og så er der den mørke hvor du risikerer, over tid, at miste adskillige af dine lemmer, og skal gå rundt med en grim sort hjelm.
Jeg kendte engang en mindfucker, som overvejende frekventerede den lyse side. (det er nemli' ikke helt så unuanceret derude i virkeligheden). Han var underviser, og skulle lære os ivrige studerende lidt om ideologier, på en måde så det ikke bare piftede ind ad det ene øre og ud af det andet.
Han var meget snedig! (snedig er godt, når man mindfucker, lusket er skidt) (så fik vi lige den på plads).
Han lagde simpelthen ud med - sprudlende af entusiasme og fortælleiver - at forelægge lige netop os, ikke alle de andre, men os Le Clefs d'Or til al fremtidig etnologisk forskning fra svingplove til grønlandske rejepillere. Det var smukt, det var stort, det var så-pakker-vi-sammen og går ud og erobrer feltet. Vi var jo intet mindre en blessed with the truth of it all! Vi gik hjem. Vi sov, spiste, drømte og levede funktionalisme hele den uge (eller hvad det nu var for en isme, han havde oppe at vende).
... til forelæsningen der fulgte, pillede han hele luftkastellet fra hinanden. Bit by mother-f. bit ...
Og lige netop der, når vi så sad så skrækkeligt desillusionerede, men med minds wide open ... startede han forfra - en ny isme, en ny nøgle, en ny frelse. Det er sateme stof, der sitter fast selv her 23 år efter, så mon ikke the mindfucks kan tilgives ...
Minds wide open ... den husker i lige til i morn, ikk - når vi skal kikke lidt på den mørke side ... (there will be cookies).
(blev jeg lige mindfucked der? - det tror jeg på).
Hvad er mindfucking? Hmm. Øhh. *fløjter en stille melodi* *kikker koncentreret på min pegefinger* *klør mig et vist sted*
Starwars! Starwarssagaen er altid et glimrende sted at hente en god forklaring - på stort set alle livet store spørgsmål. Det gennemløbende plot i alle 6 fortællinger, er kampen mellem det gode og det onde - og på et tidspunkt, jeg tror det er i 2'eren, som altså er 5'eren - HA got you! står vores helt Luke Skywalker overfor den afgørende test, hvor han skal vælge mellem den lyse og den mørke side. Fristet, som man nu kan blive af mulighedsbetingelserne på den mørke side, vælger han den lyse. Bliver Jedi og får sit eget lyssværd. (det kan bare ikke, i længden betale sig at vælge mørket - enought said).
Det er lidt det samme med mind-fucking!
Der er en lys side, hvor du bruger dit lyssværd og dit fine nye outfit til at redde universet fra en grufuld skæbne, og så er der den mørke hvor du risikerer, over tid, at miste adskillige af dine lemmer, og skal gå rundt med en grim sort hjelm.
Jeg kendte engang en mindfucker, som overvejende frekventerede den lyse side. (det er nemli' ikke helt så unuanceret derude i virkeligheden). Han var underviser, og skulle lære os ivrige studerende lidt om ideologier, på en måde så det ikke bare piftede ind ad det ene øre og ud af det andet.
Han var meget snedig! (snedig er godt, når man mindfucker, lusket er skidt) (så fik vi lige den på plads).
Han lagde simpelthen ud med - sprudlende af entusiasme og fortælleiver - at forelægge lige netop os, ikke alle de andre, men os Le Clefs d'Or til al fremtidig etnologisk forskning fra svingplove til grønlandske rejepillere. Det var smukt, det var stort, det var så-pakker-vi-sammen og går ud og erobrer feltet. Vi var jo intet mindre en blessed with the truth of it all! Vi gik hjem. Vi sov, spiste, drømte og levede funktionalisme hele den uge (eller hvad det nu var for en isme, han havde oppe at vende).
... til forelæsningen der fulgte, pillede han hele luftkastellet fra hinanden. Bit by mother-f. bit ...
Og lige netop der, når vi så sad så skrækkeligt desillusionerede, men med minds wide open ... startede han forfra - en ny isme, en ny nøgle, en ny frelse. Det er sateme stof, der sitter fast selv her 23 år efter, så mon ikke the mindfucks kan tilgives ...
Minds wide open ... den husker i lige til i morn, ikk - når vi skal kikke lidt på den mørke side ... (there will be cookies).
torsdag den 24. februar 2011
Usikker ...
i fortolkningen. Hun skrev den til sin far - det ville jeg ha' gjort, hvis jeg kunne ...
søndag den 20. februar 2011
Balance
- Det handler om balance. Altså, det hele - alting. Hvis jeg forsøger at forme hele min skalle, rundt om hvad det dækker, imploderer den simpelthen.
- Prøv ...
- *tænke, tænke*.
(indre dialoger stinker!)
- Øhh. Jeg prøvede at forklare det igår, men det gik ikke særlig godt - det der kom ud var noget hakket kød ala hjernemasse. Men - ah, jeg starter sgu forfra.
Økonomer ved det her. For dem handler det grundlæggende om at strukturere. Holde orden i tallene - fortidens, nutidens OG ikke mindst fremtidens. Et gennemstruktureret regnskab er ikke blot en markør, men en fortættet fortælling, om hvordan virksomheden har det. Hvor den har været og - uhh. hvad fremtiden vil bringe.
En god talmagter tager sjældent fejl. Du kan bogstaveligt talt tælle dig frem til alting, du har brug for at vide. (undtaget naturligvis faktor X, det store X, som i kybernetikken er det uforudsigelige. Det Uberegnelige - men den må vi tage en anden dag).
Nede i bunden af svineriet har du det dejlige lette-fyldige ord BALANCE. Bundlinien. De store B'ers paradis.
Der er ingen vej uden om bundlinien - eller balancen. That's it! Klokken er faldet i slag og den fede dame bla.bla.bla. ...
Forestil dig så en virksomhed, et menneske, et liv, et samfund whatever ude af balance ...
En enhed (sorry, men et eller andet må dække alle aspekterne i det ubalancerede) der er "ude af balance" - (en god gammel kending i hverdagssproget, ikke sandt:)) vil søge balancen. Og her bliver det finurligt og meget besværligt.
- Ser du - at finde eller få balanceret skidtet handler om processer. En proces kan udtrykkes og erkendes i ord - og udmønter sig i handling. Eller, forhåbentlig udmønter det sig i en handling! It's not a given.
Lad os bare udtrykke det således: En vellykket proces, der stræber imod en afbalancering af skævheder i systemerne, vil og SKAL få os til at handle. Sparke os igang med at forandre, forny, forbedre tingenes ulige fordeling eller skæve tilstand.
Vi skal ud i skuret <---, metaforisk, men så sandelig oss i bogstavligste forstand og rode alt det gamle brugbare ral, vi (over tid) har samlet sammen igennem, og finde på nye måder (eller gamle) at anvende de her ting på.
Det var bare lige det, jeg ville sige. Hvis ellers ordene kunne komme rigtigt ud:)
... fortsættes.
- Prøv ...
- *tænke, tænke*.
(indre dialoger stinker!)
- Øhh. Jeg prøvede at forklare det igår, men det gik ikke særlig godt - det der kom ud var noget hakket kød ala hjernemasse. Men - ah, jeg starter sgu forfra.
Økonomer ved det her. For dem handler det grundlæggende om at strukturere. Holde orden i tallene - fortidens, nutidens OG ikke mindst fremtidens. Et gennemstruktureret regnskab er ikke blot en markør, men en fortættet fortælling, om hvordan virksomheden har det. Hvor den har været og - uhh. hvad fremtiden vil bringe.
En god talmagter tager sjældent fejl. Du kan bogstaveligt talt tælle dig frem til alting, du har brug for at vide. (undtaget naturligvis faktor X, det store X, som i kybernetikken er det uforudsigelige. Det Uberegnelige - men den må vi tage en anden dag).
Nede i bunden af svineriet har du det dejlige lette-fyldige ord BALANCE. Bundlinien. De store B'ers paradis.
Der er ingen vej uden om bundlinien - eller balancen. That's it! Klokken er faldet i slag og den fede dame bla.bla.bla. ...
Forestil dig så en virksomhed, et menneske, et liv, et samfund whatever ude af balance ...
En enhed (sorry, men et eller andet må dække alle aspekterne i det ubalancerede) der er "ude af balance" - (en god gammel kending i hverdagssproget, ikke sandt:)) vil søge balancen. Og her bliver det finurligt og meget besværligt.
- Ser du - at finde eller få balanceret skidtet handler om processer. En proces kan udtrykkes og erkendes i ord - og udmønter sig i handling. Eller, forhåbentlig udmønter det sig i en handling! It's not a given.
Lad os bare udtrykke det således: En vellykket proces, der stræber imod en afbalancering af skævheder i systemerne, vil og SKAL få os til at handle. Sparke os igang med at forandre, forny, forbedre tingenes ulige fordeling eller skæve tilstand.
Vi skal ud i skuret <---, metaforisk, men så sandelig oss i bogstavligste forstand og rode alt det gamle brugbare ral, vi (over tid) har samlet sammen igennem, og finde på nye måder (eller gamle) at anvende de her ting på.
Det var bare lige det, jeg ville sige. Hvis ellers ordene kunne komme rigtigt ud:)
... fortsættes.
lørdag den 19. februar 2011
fredag den 18. februar 2011
It's a sin ...
http://www.youtube.com/watch?v=dRHetRTOD1Q
Lukkede døre bør forblive lukkede. Når beslutningen er taget - that's it!
Jeg er nok lidt af en sær snegl lige på det område, eller skal vi sige - jeg er blevet det (igen). Der var nemli´engang hvor bagdøren ikke var låst, kattelemmen altid åben og haspen taget af køkkenvinduet. Kom igen!
Motto'et var; alle har ret til en chance til, og det har de - undertegnede kan med held tælles med her - men jeg glemte det lille "hvor mange" i ligningen.
Alle har ret til én chance mere. Kun én.
Jeg har alt for ofte forsyndet mig helt og aldeles enestående imod princippet - og det har ALDRIG ført andet end rod og grisesti med sig. (og her husker vi at tage højde for min fremskredne alder og begyndende svækkelse af åndsevner generelt).
... og jeg er udmærket klar over hvorfor, jeg forsynder mig!
Evil is, what evil does - og når man som jeg, har lagt billet ind til en gravsten med inskriptionen - hun var god, som dagen var lang - er det bare ikke rart, at skulle være "den onde".
Hånden på hjertet; det er noget bæ.
Det er noget sølle pikkelort, at tro at man kan snige sig igennem en gennemsnitalder på et sted mellem 70 og 80, uden at skulle være ond. Ond ved sig selv og uhadada, ond ved andre!
Det er et livsvilkår, der oppe ved siden af alle de rare sager, lykke, glæde, rummelighed og forståelse - eller de ting som du kan nøjes med at punke dig selv for, sorg, fortvivlelse, anger og skyld.
Det følger med - like it or not!
(... mon en erkendelse kvalificerer til et step up?)
Ydermere er det blevet meget moderne, at moderere slaget imod egen godhed, ved forsøgsvis at bortforklare the evil deed med ord som; du gør dem jo en tjeneste - på sigt, ved at markere dine grænser, hjælper du samtidig modparten til at opnå en forståelse ...
Bull!
Ingen - og her mener jeg ingen - bryder sig om at blive snasket til med egne fejl og mangler. Ingen bryder sig om at stå og ruske i håndtaget, kun for at opdage at ikke blot er døren lukket, den er boltet fast, smedet i hærdet rustfrit stål, og vil som et monument over menneske(lig)hedens endeligt, blive stående i al evighed! (ok, lidt ude på overdrevet, men det ser sgi fint ud).
Håber du på forståelse, indsigt, overbærenhed og taknemmelighed, når du smækker med døren, så glem det! Du vil ikke blivet takket. Du vil ikke blive klappet på skulderen eller prist for dit storsind.
I denne her - er du alene ... og med et godt greb i barmen skal jeg være den første til at sige:
Det er ikk' sjov!
Lukkede døre bør forblive lukkede. Når beslutningen er taget - that's it!
Jeg er nok lidt af en sær snegl lige på det område, eller skal vi sige - jeg er blevet det (igen). Der var nemli´engang hvor bagdøren ikke var låst, kattelemmen altid åben og haspen taget af køkkenvinduet. Kom igen!
Motto'et var; alle har ret til en chance til, og det har de - undertegnede kan med held tælles med her - men jeg glemte det lille "hvor mange" i ligningen.
Alle har ret til én chance mere. Kun én.
Jeg har alt for ofte forsyndet mig helt og aldeles enestående imod princippet - og det har ALDRIG ført andet end rod og grisesti med sig. (og her husker vi at tage højde for min fremskredne alder og begyndende svækkelse af åndsevner generelt).
... og jeg er udmærket klar over hvorfor, jeg forsynder mig!
Evil is, what evil does - og når man som jeg, har lagt billet ind til en gravsten med inskriptionen - hun var god, som dagen var lang - er det bare ikke rart, at skulle være "den onde".
Hånden på hjertet; det er noget bæ.
Det er noget sølle pikkelort, at tro at man kan snige sig igennem en gennemsnitalder på et sted mellem 70 og 80, uden at skulle være ond. Ond ved sig selv og uhadada, ond ved andre!
Det er et livsvilkår, der oppe ved siden af alle de rare sager, lykke, glæde, rummelighed og forståelse - eller de ting som du kan nøjes med at punke dig selv for, sorg, fortvivlelse, anger og skyld.
Det følger med - like it or not!
(... mon en erkendelse kvalificerer til et step up?)
Ydermere er det blevet meget moderne, at moderere slaget imod egen godhed, ved forsøgsvis at bortforklare the evil deed med ord som; du gør dem jo en tjeneste - på sigt, ved at markere dine grænser, hjælper du samtidig modparten til at opnå en forståelse ...
Bull!
Ingen - og her mener jeg ingen - bryder sig om at blive snasket til med egne fejl og mangler. Ingen bryder sig om at stå og ruske i håndtaget, kun for at opdage at ikke blot er døren lukket, den er boltet fast, smedet i hærdet rustfrit stål, og vil som et monument over menneske(lig)hedens endeligt, blive stående i al evighed! (ok, lidt ude på overdrevet, men det ser sgi fint ud).
Håber du på forståelse, indsigt, overbærenhed og taknemmelighed, når du smækker med døren, så glem det! Du vil ikke blivet takket. Du vil ikke blive klappet på skulderen eller prist for dit storsind.
I denne her - er du alene ... og med et godt greb i barmen skal jeg være den første til at sige:
Det er ikk' sjov!
onsdag den 16. februar 2011
Dæmp stormen i dig ...
Io's ord til Perseus. Dæmp stormen i dig.
Med det mener hun, den storm, som raser i sindet - som kan lægge al fornuft øde. Det kan være fortvivlelsen, vreden, sorgen, lykken, glæden, euforien.
Dæmp den storm.
Lad hjertet banke taktfast og stille.
Det er fra stormen, at intensiteten springer - den snigende, overrumplende og magtfulde.
- den der vækker afhængigheden fra sin slummer.
Let sleeping dog lie ...
Dæmp stormen, og du vil finde vej. Den vej, som skal føre dig til overvindelsen af titanerne. Den mørke og den lyse.
Slay the Kraken.
EOD.
Med det mener hun, den storm, som raser i sindet - som kan lægge al fornuft øde. Det kan være fortvivlelsen, vreden, sorgen, lykken, glæden, euforien.
Dæmp den storm.
Lad hjertet banke taktfast og stille.
Det er fra stormen, at intensiteten springer - den snigende, overrumplende og magtfulde.
- den der vækker afhængigheden fra sin slummer.
Let sleeping dog lie ...
Dæmp stormen, og du vil finde vej. Den vej, som skal føre dig til overvindelsen af titanerne. Den mørke og den lyse.
Slay the Kraken.
EOD.
søndag den 13. februar 2011
Clash of the Titans
*one step up*
Ligenu og her frygter jeg intet mere end intensiteten.
Skabsskelletter, rockerbander, EU-direktiver - mød mig i mørket og vi afgør det dér! Face en face!
Men intensiteten, den åbne dør indtil afhængigheden, voldsomt dekoreret med rosenflor og emotionel logik. Uhadadadada. Farlige, fristende forestillinger, der ligger på lur og afventer det afgørende sårbare øjeblik hvor nådesstødet kan sættes ind, og Hades atter sendes retur til underverdenen.
Jeps - igår var store filmsdag;)
Miniudgaven og jeg var en lille sviptur rundt om Blockbuster <--- reklameindslag - der var premiere på Grusomme Mig, en tegnefilms, som vi har ventet på med glæde og længsel. Uden at afsløre for meget af de spændende intriger og det skarpladte plot, vil jeg (på opfordring) gøre opmærksom på den indledende sekvens, hvori der bl.a. indgår en oppustelig pyramide. (hvilket udløste en temmelig lummer disskusion om attrapper som sådan og fordelene ved the real deal).
Metaforisk set er det dog en temmelig stor mundfuld at tage hul på - og det er søndag!
(heaven must waitikon)
Anyway - mor her fik sin egen lille hyggestund af spænding med hjem - filmsen Clash of the Titans, hvor bla. (og vi nævner i flæng) Mads Mikkelsen, i oldgræsk uniform, meget mandig, svedende og kampklar - i kender resten;)
Clash of the Titans er en lille del af fortællingen om halvguden Perseus, søn af Zeus og en dronning etellerandet ligegyldigt, og det valg, han står overfor da farmand meget venligt tilbyder ham en plads i Olympen. Kom og vær Gud! Kom og leg med alle de små menneskebørn, vi har skabt - ene og alene til vor fornøjelse og adspredelse. Mærk intensiteten i legen, beruselsen ved magten over de små sjæle. Kontrollér deres jordiske færden fra vugge til grav, lev og nær dig ved deres tilbedelse og kærlighed (det rene svir).
Perseus takker pænt nej tak ...
Perseus er ikke tabt bag en vogn eller kommet ind med 4-toget. Perseus ser, tydeligere end Guderne selv, det afhængighedsforhold, som han vil komme til at leve i - og under. Han vælger (meget fornuftigt) blot at være menneskelig ...
Ligenu og her frygter jeg intet mere end intensiteten.
Skabsskelletter, rockerbander, EU-direktiver - mød mig i mørket og vi afgør det dér! Face en face!
Men intensiteten, den åbne dør indtil afhængigheden, voldsomt dekoreret med rosenflor og emotionel logik. Uhadadadada. Farlige, fristende forestillinger, der ligger på lur og afventer det afgørende sårbare øjeblik hvor nådesstødet kan sættes ind, og Hades atter sendes retur til underverdenen.
Jeps - igår var store filmsdag;)
Miniudgaven og jeg var en lille sviptur rundt om Blockbuster <--- reklameindslag - der var premiere på Grusomme Mig, en tegnefilms, som vi har ventet på med glæde og længsel. Uden at afsløre for meget af de spændende intriger og det skarpladte plot, vil jeg (på opfordring) gøre opmærksom på den indledende sekvens, hvori der bl.a. indgår en oppustelig pyramide. (hvilket udløste en temmelig lummer disskusion om attrapper som sådan og fordelene ved the real deal).
Metaforisk set er det dog en temmelig stor mundfuld at tage hul på - og det er søndag!
(heaven must waitikon)
Anyway - mor her fik sin egen lille hyggestund af spænding med hjem - filmsen Clash of the Titans, hvor bla. (og vi nævner i flæng) Mads Mikkelsen, i oldgræsk uniform, meget mandig, svedende og kampklar - i kender resten;)
Clash of the Titans er en lille del af fortællingen om halvguden Perseus, søn af Zeus og en dronning etellerandet ligegyldigt, og det valg, han står overfor da farmand meget venligt tilbyder ham en plads i Olympen. Kom og vær Gud! Kom og leg med alle de små menneskebørn, vi har skabt - ene og alene til vor fornøjelse og adspredelse. Mærk intensiteten i legen, beruselsen ved magten over de små sjæle. Kontrollér deres jordiske færden fra vugge til grav, lev og nær dig ved deres tilbedelse og kærlighed (det rene svir).
Perseus takker pænt nej tak ...
Perseus er ikke tabt bag en vogn eller kommet ind med 4-toget. Perseus ser, tydeligere end Guderne selv, det afhængighedsforhold, som han vil komme til at leve i - og under. Han vælger (meget fornuftigt) blot at være menneskelig ...
lørdag den 12. februar 2011
Kraken
Kender i det der polititape-noget i bolchestriber, som bliver sat op rundt om en crime-scene, og så er der bare ikke nogen, der kan komme ind?
Det kan man så godt, det er bare at hive i skidtet, så falder det af - uden det store besvær. Man gør det bare ikke - tapen har en alt for stor signalværdi, og iøvrigt kan man komme i fængsel, få en bøde eller (argggh) et klip i kørekortet.
Hvis dit liv var et kørekort, hvor mange klip ville du så ha' tilbage? <----fuldfed metafor anvendt;)
Nevermind! Jeg har slet ikke kørekort, og dette er ikke en blog for automobilentusiaster.
Siden sidst er der sket to ting (nej, faktisk tre) - for det første har jeg fået en fæl træsmag i munden og en iskold røv af at sidde stille på den trappe - i hvad - næsten tre uger?! Uha, altså.
For det andet har fornuften været her - og det er her den lange indledende smøre om tape og bolcher kommer ind. Hun har, (den lille skid/skat) snasket hele trappen, op til der hvor jeg sidder, ind i tapes! (hvor hun så har neglet dét henne, skal vi ikke lige komme ind på her).
Det er ikke længere muligt, eller tilladt at bevæge sig i nedgående retning - så bliver der klippet i kortet!
Bye, bye -flugtvej ...
... og Kraken er flyttet ind. Han ligger på mit sofabord, og kalder på min opmærksomhed. Herfra bliver der listet en del rundt om den varme grød, og engang i mellem sætter jeg mig alligevel ned og læser et par kapitler. Til den opmærksomt googlende læser vil jeg lige indskyde, at Kraken en mit kælenavn for forfatteren og sociologen? Craig Nakken, og at bogens titel er "Den addiktive personlighed". Det er hårde sager! Det er det sgu.
Kraken søger og finder, mener jeg, en dækkende forklaring på hvad det vil sige at være afhængig - ligemeget af hvad. Sprut, piller, stoffer, mad, spil, opmærksomhed, sex, sygdom, forelskelse, sport - you name - the number is 666. Alle disse aspekter af afhængihed har dog et tilfælles; afhængigheden vil være snigende, overrumplende og meget magtfuld. Den vil - for det er i dens natur - tage dig i besiddelse efter princippet mer vil ha' mer!
... og det som mer vil ha' mer af er intensiteten i oplevelsen og den følelse af kontrol, som ligger i at indlede et kærligheds/afhængighedsforhold til et objekt.
Og her er det så, at uhyggen for alvor sætter ind - selve objektiviseringen vil brede sig som en gift, til alle hjørner at dit liv, dit liv bliver den scene på hvilken afhængigheden kan boltre sig ... selv dine nærmeste og allermest elskede vil du ikke, over tid, være istand til at betragte som andet og mere end objekter ...
... fortsættelse følger.
Det kan man så godt, det er bare at hive i skidtet, så falder det af - uden det store besvær. Man gør det bare ikke - tapen har en alt for stor signalværdi, og iøvrigt kan man komme i fængsel, få en bøde eller (argggh) et klip i kørekortet.
Hvis dit liv var et kørekort, hvor mange klip ville du så ha' tilbage? <----fuldfed metafor anvendt;)
Nevermind! Jeg har slet ikke kørekort, og dette er ikke en blog for automobilentusiaster.
Siden sidst er der sket to ting (nej, faktisk tre) - for det første har jeg fået en fæl træsmag i munden og en iskold røv af at sidde stille på den trappe - i hvad - næsten tre uger?! Uha, altså.
For det andet har fornuften været her - og det er her den lange indledende smøre om tape og bolcher kommer ind. Hun har, (den lille skid/skat) snasket hele trappen, op til der hvor jeg sidder, ind i tapes! (hvor hun så har neglet dét henne, skal vi ikke lige komme ind på her).
Det er ikke længere muligt, eller tilladt at bevæge sig i nedgående retning - så bliver der klippet i kortet!
Bye, bye -flugtvej ...
... og Kraken er flyttet ind. Han ligger på mit sofabord, og kalder på min opmærksomhed. Herfra bliver der listet en del rundt om den varme grød, og engang i mellem sætter jeg mig alligevel ned og læser et par kapitler. Til den opmærksomt googlende læser vil jeg lige indskyde, at Kraken en mit kælenavn for forfatteren og sociologen? Craig Nakken, og at bogens titel er "Den addiktive personlighed". Det er hårde sager! Det er det sgu.
Kraken søger og finder, mener jeg, en dækkende forklaring på hvad det vil sige at være afhængig - ligemeget af hvad. Sprut, piller, stoffer, mad, spil, opmærksomhed, sex, sygdom, forelskelse, sport - you name - the number is 666. Alle disse aspekter af afhængihed har dog et tilfælles; afhængigheden vil være snigende, overrumplende og meget magtfuld. Den vil - for det er i dens natur - tage dig i besiddelse efter princippet mer vil ha' mer!
... og det som mer vil ha' mer af er intensiteten i oplevelsen og den følelse af kontrol, som ligger i at indlede et kærligheds/afhængighedsforhold til et objekt.
Og her er det så, at uhyggen for alvor sætter ind - selve objektiviseringen vil brede sig som en gift, til alle hjørner at dit liv, dit liv bliver den scene på hvilken afhængigheden kan boltre sig ... selv dine nærmeste og allermest elskede vil du ikke, over tid, være istand til at betragte som andet og mere end objekter ...
... fortsættelse følger.
tirsdag den 8. februar 2011
Abonner på:
Opslag (Atom)