Hmm.
http://www.youtube.com/watch?v=i7iQbBbMAFE
Her kommer så en blog, der ikke som sædvanligt er resultatet af en lang metaforisk orienteret afsluttet tankeproces. (mine to læsere bryder simultant ud i glædestårer, hælder kaffe op og lader forventningens alt for korte glæde fylde deres hjerter).
Det er snuppet fra en Madonna-sang, det her ordhalløj. Hun har så hapset det andetsteds, men det er ikke pointen. Det er hvad hun siger, forsøger at udtrykke, med den gamle frase, som har rumlet i min skalle:
Sticks and stones may breake my bones, but your words vil never hurt ...
(Eller noget i den stil).
Som tidligere fastslået, er ord tomme. Ord er en sammensætning af tilfældige bogstaver, i en rækkefølge, som giver mening, når du sætter lyd på.
F.ex er djusnht ikke specielt velegnet til brug i sproglige sammenhænge, men sjuft, idiot, halvskalle og bimmerfjols giver rimeligt med mening. Sådan da.
Ordenes tomhed, i sig selv, gør at jeg, hvis jeg mødes med disse i forskellige sammenhænge, kan ryste dem af mig uden de helt store anstrengelser.
Som vand, der preller af på en gås - metaforisk set! (jamen altså bare én!!)
-your words will never hurt;)
Men!
Der er så de sammenhænge, hvor de tomme ord transformeres til sticks and stones - og det er den tanke, der har puslet mig ... hvornår gør de herrenas?
Det er faktisk simpelt nok -indlysende i al sin enkelthed (men hvorfor forenkle, når jeg kan komplicere).
Det er, når et menneske, som er betydningsfuldt og hvis mening du sætter pris på, eller i hvis øjne du spejler dit eget værd, bevæger sig ind i den gråzone, hvor den ærlige oprigtige mening møder den nådesløse kritik!
Det er når farmand fortæller sin søn, at han er en slapsvans, når han ikke klarer sig skidegodt til sport. Det er når moaar fortæller sin datter, at nu er det vist på tide at hun smider de her10-15 overflødige kilo.
Det er når søster, eller den elskede veninde fortæller dig, at i rollerne som mor, moster, kollega, svigerinde etc. slår dine ressourcer bare ikke til. Eller manden, der ikke kan lade være med at påpege sin elskedes mangel på personlig grooming eller farvekoordination, når outfittet vælges.
Det er ikke blot ordene, der her får fylde, præ at de kommer fra et elsket menneske - det er den handling bag ordene, som sætter mit i forvejen temmeligt varme pis i kog. Jeg betragter disse mennesker, og kan kun holde den ene tanke
- det er fandeme ikke dig, der skal levere den sæk med lort der!!
For datter, søn, lillebror/søster, veninde eller hjerte er udmærket klar over, hvor de kommer til kort i livet. De ved det godt. De fumler med det, kæmper som gale, anstrenger sig til det yderste - eller ville gøre det, hvis ikke dine ords fylde allerede havde trukket hver eneste lille gram selvværd og kampiver ud af kroppen på dem!!
... og nådesløst ærligt ... i mit liv er der ikke plads til stonestickers!!!
lørdag den 30. oktober 2010
tirsdag den 19. oktober 2010
Metafor-ordbogen *suk* - om det døde egern!
Mine to trofaste læsere -jaja, nu har jeg to - har gjort mig opmærksom på, at de ikke fatter en bjælde af hvad jeg skribler ned, fordi jeg evig og altid skal snaske det hele til med metaforer, som ikke en ko på en kløvereng og etellerandet.
Derfor, og kun denne ene gang, vil jeg nu meget konkret redegøre for pointerne i den forrige blog.
Den om egernet ... i skovsøen.
Vi kan jo passende starte med overskriften (og håbe at vi kommer længere).:/
Motiv!
Overordnet handler bloggen om, hvordan du genkender en fed løgn i cyber, selv om du ikke lige får opskriften klasket op i fjæset. Det er simpelt. Du skimmer teksten, forholder dig kun ganske overfladisk til selve ordene og går egern-hunting efter det bagvedliggende motiv.
Hvorfor helvede skriver han/hun nu lige det. ---> og vupti, der har du motivet!!
Det kræver intet andet, end en vis næse for intriger og et shit-load af blogparanoia. To ege(r)nskaber, som kommer helt af sig selv, hvis ellers du opholder dig regelmæssigt i cyber.
Hvad skovsøen gemte
Det er så titlen på den 1. pulp/krimi roman som er begået i lille Danmark. Den udmærker sig ved at være dræbende kedsommelig, stort set plot-løs, men ikke uden sin egen charme.
En kvinde bliver ihjelslagen i en øde skov og kastet i en nærliggende skovsø.
På the scene of the crime befinder sig to mennesker. Kvinden selv, som er på vej, den ene vej og en ung mand, som er på vej den anden vej.
... så langt, så godt.
Kvinden forsvinder, for en tid, indtil liget af hende plopper op til overfladen.
Meget nærliggende vil det nu være helt på sin plads at antage, at den unge mand har slået den unge kvinde ihjel.
... og det har han.
For på trods af stort set ingen erfaring i løsning af forbrydelser, hos den lokale ordensmagt, og en sørgelig mangel på tekniske beviser, så er bevisets stilling klar.
Det er fuldstændigt usandsynligt og udenfor almindelig forestillingsevne, at noget eller nogen kunne være dumpet ned i sceneriet lige på det sted, i det øjeblik for at bedrive den hemske handling (istedet for den unge mand). Sandheden og dåden kan bare ikke gradbøjes indenfor den subjektive sandheds rummelige fortolkningsmuligheder (om du så ævler herfra og til juleaften!!)
What you sense, it what you get!
Og så er vi vist tilbage ved motivet og egernet.
Hvis det ligner et dødt egern, hvis det lugter, som et dødt egern og hvis det har en rødlig våd pels ... så er det nok et dødt egern!!!
Så, mine kære to læsere. Hvis i, når i læser etellerandet forlorent sludder derude i cyber - og i begge synkront udbryder - DET ER SATEME EN FED LØGN, DET DER!
- så er det meeeeeget sandsynligt, at det der kradser i næsen, er det bagvedliggende motiv. Selvom det måske endnu ikke står lysende klart i en sammenhængende og indlysende kausalforklarende kæde. Selvom de tekniske beviser er mangelfulde, og løgnen endnu står åben for en perlerække af sandhedsmodificerende forklaringer.
Stinker det - så er det nok et dødt egern!
Derfor, og kun denne ene gang, vil jeg nu meget konkret redegøre for pointerne i den forrige blog.
Den om egernet ... i skovsøen.
Vi kan jo passende starte med overskriften (og håbe at vi kommer længere).:/
Motiv!
Overordnet handler bloggen om, hvordan du genkender en fed løgn i cyber, selv om du ikke lige får opskriften klasket op i fjæset. Det er simpelt. Du skimmer teksten, forholder dig kun ganske overfladisk til selve ordene og går egern-hunting efter det bagvedliggende motiv.
Hvorfor helvede skriver han/hun nu lige det. ---> og vupti, der har du motivet!!
Det kræver intet andet, end en vis næse for intriger og et shit-load af blogparanoia. To ege(r)nskaber, som kommer helt af sig selv, hvis ellers du opholder dig regelmæssigt i cyber.
Hvad skovsøen gemte
Det er så titlen på den 1. pulp/krimi roman som er begået i lille Danmark. Den udmærker sig ved at være dræbende kedsommelig, stort set plot-løs, men ikke uden sin egen charme.
En kvinde bliver ihjelslagen i en øde skov og kastet i en nærliggende skovsø.
På the scene of the crime befinder sig to mennesker. Kvinden selv, som er på vej, den ene vej og en ung mand, som er på vej den anden vej.
... så langt, så godt.
Kvinden forsvinder, for en tid, indtil liget af hende plopper op til overfladen.
Meget nærliggende vil det nu være helt på sin plads at antage, at den unge mand har slået den unge kvinde ihjel.
... og det har han.
For på trods af stort set ingen erfaring i løsning af forbrydelser, hos den lokale ordensmagt, og en sørgelig mangel på tekniske beviser, så er bevisets stilling klar.
Det er fuldstændigt usandsynligt og udenfor almindelig forestillingsevne, at noget eller nogen kunne være dumpet ned i sceneriet lige på det sted, i det øjeblik for at bedrive den hemske handling (istedet for den unge mand). Sandheden og dåden kan bare ikke gradbøjes indenfor den subjektive sandheds rummelige fortolkningsmuligheder (om du så ævler herfra og til juleaften!!)
What you sense, it what you get!
Og så er vi vist tilbage ved motivet og egernet.
Hvis det ligner et dødt egern, hvis det lugter, som et dødt egern og hvis det har en rødlig våd pels ... så er det nok et dødt egern!!!
Så, mine kære to læsere. Hvis i, når i læser etellerandet forlorent sludder derude i cyber - og i begge synkront udbryder - DET ER SATEME EN FED LØGN, DET DER!
- så er det meeeeeget sandsynligt, at det der kradser i næsen, er det bagvedliggende motiv. Selvom det måske endnu ikke står lysende klart i en sammenhængende og indlysende kausalforklarende kæde. Selvom de tekniske beviser er mangelfulde, og løgnen endnu står åben for en perlerække af sandhedsmodificerende forklaringer.
Stinker det - så er det nok et dødt egern!
tirsdag den 12. oktober 2010
Motiv! Eller hvad skovsøen gemte.
Lige for et øjeblik siden lå denne her blog fiks og færdig i min skalle. Kun et split fra den store aha-oplevelse. For mig, for jer og for menneskeheden i de næste 1.000 år.
Og nu er den væk!
Men ... det er bare det med motiver - jeps, det skal handle om motiver, i bedste mini-krimi stil - og hermed mener jeg skjulte motiver for handlinger, her i cyber, nedfældet i text (for nu at indsnævre feltet yderligere), som bare ikke kan lade være med på et tidspunkt at ploppe op til overfladen, som et dødt egern i en skovsø, når gasserne har fyldt kadaveret helt op, og det ikke længere har vægten til at forblive dernede i det mørke brakvand.
Tada!
Sådan har jeg det med det skrevne ord.
Tomme ord, som ikke hænger sammen med de handlinger, som skribenten ligger og roder og rager med.
Er det nu godt eller skidt ... jeg hælder til det første. I bedste Kassandra stil. (hende trojaneren, som kunne se fremtiden, før alle andre, og som blev betraget som skingrende skør - og forlegent overset, når hendes forudsigelser viste sig at holde stik.)
Tomme ord er spækfyldt med biogasser.
... og motiverne til at få øje på, allerede inden du hører det velkendte plop.
Fortsættelse følger.
Og nu er den væk!
Men ... det er bare det med motiver - jeps, det skal handle om motiver, i bedste mini-krimi stil - og hermed mener jeg skjulte motiver for handlinger, her i cyber, nedfældet i text (for nu at indsnævre feltet yderligere), som bare ikke kan lade være med på et tidspunkt at ploppe op til overfladen, som et dødt egern i en skovsø, når gasserne har fyldt kadaveret helt op, og det ikke længere har vægten til at forblive dernede i det mørke brakvand.
Tada!
Sådan har jeg det med det skrevne ord.
Tomme ord, som ikke hænger sammen med de handlinger, som skribenten ligger og roder og rager med.
Er det nu godt eller skidt ... jeg hælder til det første. I bedste Kassandra stil. (hende trojaneren, som kunne se fremtiden, før alle andre, og som blev betraget som skingrende skør - og forlegent overset, når hendes forudsigelser viste sig at holde stik.)
Tomme ord er spækfyldt med biogasser.
... og motiverne til at få øje på, allerede inden du hører det velkendte plop.
Fortsættelse følger.
søndag den 10. oktober 2010
Blind spots og den nøgne sandhed!
En gang i mellem falder jeg lidt hen ved tanken om, hvordan andre mon ser på mig. Sådan udefra.
Så tuder jeg lidt af selvmedlidenhed, og forkæler mig selv med et shitload af chips og dip. Og ikke de billige uorginaler fra Super Best, vel at bemærke!
Det meste af tiden foretrækker jeg dog at fastholde et vist tunnelsyn, når det kommer til selvvurdering. Man kan vist godt sige at jeg ødsler med mine blindspots.
Blindspot gået hen og er blevet et lidt lækkert buzzword, har jeg bemærket. Det er moderne og ups i tiden, at rode rage i alt det man ikke selv ved, at man kommunikerer ud til sine omgivelser. Det får man så en vildtfremmed til at byde ind med, gerne efter et kort bekendtskab (med en person, der baserer sin indsigt på en 10 min. coach-uddannelse) og en overfladisk analyse af dit kropssprog.
Den idé er jeg ikke skide vild med ...
Den nøgne sandhed, derimod, den er min ven!
Nu trækker vi så lige lidt luft ind et øjeblik, mens jeg forklarer, at det jeg her har fedtfingrene nede i, er min egen tunnelsynsagtige udlægning af fænomenet.
Klar?
Den nøgne sandhed er den rækkefølge af nøgne kendsgerninger, der stille og roligt hober sig op, efterhånden som det viser sig, at dine ord ikke står mål med dine handlinger.
At det du siger/skriver står og råber sjofle ting og sager efter det, du rent faktisk gør/mener/handler/siger/skriver ...
Det er når dine ord bliver tømt, for alt hvad der kunne være af oprigtighed og kvalitet ... fordi du ikke gør, som du selv siger, at du skal!
Så tuder jeg lidt af selvmedlidenhed, og forkæler mig selv med et shitload af chips og dip. Og ikke de billige uorginaler fra Super Best, vel at bemærke!
Det meste af tiden foretrækker jeg dog at fastholde et vist tunnelsyn, når det kommer til selvvurdering. Man kan vist godt sige at jeg ødsler med mine blindspots.
Blindspot gået hen og er blevet et lidt lækkert buzzword, har jeg bemærket. Det er moderne og ups i tiden, at rode rage i alt det man ikke selv ved, at man kommunikerer ud til sine omgivelser. Det får man så en vildtfremmed til at byde ind med, gerne efter et kort bekendtskab (med en person, der baserer sin indsigt på en 10 min. coach-uddannelse) og en overfladisk analyse af dit kropssprog.
Den idé er jeg ikke skide vild med ...
Den nøgne sandhed, derimod, den er min ven!
Nu trækker vi så lige lidt luft ind et øjeblik, mens jeg forklarer, at det jeg her har fedtfingrene nede i, er min egen tunnelsynsagtige udlægning af fænomenet.
Klar?
Den nøgne sandhed er den rækkefølge af nøgne kendsgerninger, der stille og roligt hober sig op, efterhånden som det viser sig, at dine ord ikke står mål med dine handlinger.
At det du siger/skriver står og råber sjofle ting og sager efter det, du rent faktisk gør/mener/handler/siger/skriver ...
Det er når dine ord bliver tømt, for alt hvad der kunne være af oprigtighed og kvalitet ... fordi du ikke gør, som du selv siger, at du skal!
tirsdag den 5. oktober 2010
Logoi - the way you lie ...
Hun/Jeg elsker det øjeblik, hvor lyset slukkes i dine øjne.
Hun/Jeg higer efter at fange that kodak moment på sin indre linse, hvor det aldrig vil falme eller forsvinde i et raid fra en trojansk hest.
Lige det 3/4 sekund på viseren, hvor du kikker på hende og forstår alt.
Det var ikke din drøm.
Det smukke væsen ved din side, den kælne stemme i dit øre, de sansede æteriske bevægelser henover lagenet.
Hun/Jeg var blot det simple menneske, du passerede på vej ned til dit tog, men ikke ænsede med et blik.
Lidt støv på din jakkerevers.
Og mens du famler dig gennem sproget for at finde passende sætninger for "manglende kemi", og "det skal nok ikke være ..."
Not meant to be.
I det øjeblik kan hun/jeg med næsten upassende sikkerhed forudsige det øjeblik, hvor du fortryder at du lod hende gå.
Jeg elsker det øjeblik ...
... der bliver jeg menneske.
Hun/Jeg higer efter at fange that kodak moment på sin indre linse, hvor det aldrig vil falme eller forsvinde i et raid fra en trojansk hest.
Lige det 3/4 sekund på viseren, hvor du kikker på hende og forstår alt.
Det var ikke din drøm.
Det smukke væsen ved din side, den kælne stemme i dit øre, de sansede æteriske bevægelser henover lagenet.
Hun/Jeg var blot det simple menneske, du passerede på vej ned til dit tog, men ikke ænsede med et blik.
Lidt støv på din jakkerevers.
Og mens du famler dig gennem sproget for at finde passende sætninger for "manglende kemi", og "det skal nok ikke være ..."
Not meant to be.
I det øjeblik kan hun/jeg med næsten upassende sikkerhed forudsige det øjeblik, hvor du fortryder at du lod hende gå.
Jeg elsker det øjeblik ...
... der bliver jeg menneske.
Abonner på:
Opslag (Atom)