Underhund

... og kan du ikke acceptere (og her bliver den svær), det menneske lige præcis dér, hvor h*n befinder sig, er det ikke noget, du skal ligge og rode og rage med. Dit job, er at hente din værdi i dig selv.


Ja, så blev jeg så meget klogere. *not*

Lige siden jeg for godt og vel to år siden skrev ovenstående stykke livs-klogskab, har jeg IKKE levet eller handlet i overensstemmelse med de tanker og de erkendelser, som jeg på daværende tidspunkt havde taget til mig med så stor overbevisning om deres rigtighed.

Klovn ..

Tværtimod har jeg som en anden situations-fornemmelse-fordrukken idiot uden megen elegance surfet hver eneste nedadgående bølge, som jeg kunne komme i nærheden af. Og jeg selv - nu kun en skygge af den skygge, der udgjorde min andel af eget-værd - fortryder.

Selvfølgelig gør jeg det.

Det er vist ikke så godt ..

Så! Fik man da lige en mentalerkendelse ind over serotonin-filtret. Den 3. mand er ikke mere. Han blev vist lidt træt, at af kikke på mig. Ligesom de 2 andre. Måske mente jeg det ikke, da jeg sendte en desperat bøn ud om at blive set. Det er vist noget med, at man skal være meget konkret, når man ønsker sig noget - jeg vil ikke ses - jeg vil høres. 

... og den der skal lytte er mig-selfie.