Det var ikke vigtigt, at du kom - men jeg havde brug for det.
Som en gave. Til mig selv. Et lille øjeblik hvor jeg kunne bade mig i illusionen om, at jeg ikke er mutters alene i verden. At alting ikke afhænger af mig.
Bevares da. Det er ikke verdens største svigt. Det var nok bare mig - der havde brug for noget andet - end ansvar. Og tyngde.
Det kan jeg simpelthen ikke være bekendt ...
Ingen kommentarer:
Send en kommentar