http://www.youtube.com/watch?v=dRHetRTOD1Q
Lukkede døre bør forblive lukkede. Når beslutningen er taget - that's it!
Jeg er nok lidt af en sær snegl lige på det område, eller skal vi sige - jeg er blevet det (igen). Der var nemli´engang hvor bagdøren ikke var låst, kattelemmen altid åben og haspen taget af køkkenvinduet. Kom igen!
Motto'et var; alle har ret til en chance til, og det har de - undertegnede kan med held tælles med her - men jeg glemte det lille "hvor mange" i ligningen.
Alle har ret til én chance mere. Kun én.
Jeg har alt for ofte forsyndet mig helt og aldeles enestående imod princippet - og det har ALDRIG ført andet end rod og grisesti med sig. (og her husker vi at tage højde for min fremskredne alder og begyndende svækkelse af åndsevner generelt).
... og jeg er udmærket klar over hvorfor, jeg forsynder mig!
Evil is, what evil does - og når man som jeg, har lagt billet ind til en gravsten med inskriptionen - hun var god, som dagen var lang - er det bare ikke rart, at skulle være "den onde".
Hånden på hjertet; det er noget bæ.
Det er noget sølle pikkelort, at tro at man kan snige sig igennem en gennemsnitalder på et sted mellem 70 og 80, uden at skulle være ond. Ond ved sig selv og uhadada, ond ved andre!
Det er et livsvilkår, der oppe ved siden af alle de rare sager, lykke, glæde, rummelighed og forståelse - eller de ting som du kan nøjes med at punke dig selv for, sorg, fortvivlelse, anger og skyld.
Det følger med - like it or not!
(... mon en erkendelse kvalificerer til et step up?)
Ydermere er det blevet meget moderne, at moderere slaget imod egen godhed, ved forsøgsvis at bortforklare the evil deed med ord som; du gør dem jo en tjeneste - på sigt, ved at markere dine grænser, hjælper du samtidig modparten til at opnå en forståelse ...
Bull!
Ingen - og her mener jeg ingen - bryder sig om at blive snasket til med egne fejl og mangler. Ingen bryder sig om at stå og ruske i håndtaget, kun for at opdage at ikke blot er døren lukket, den er boltet fast, smedet i hærdet rustfrit stål, og vil som et monument over menneske(lig)hedens endeligt, blive stående i al evighed! (ok, lidt ude på overdrevet, men det ser sgi fint ud).
Håber du på forståelse, indsigt, overbærenhed og taknemmelighed, når du smækker med døren, så glem det! Du vil ikke blivet takket. Du vil ikke blive klappet på skulderen eller prist for dit storsind.
I denne her - er du alene ... og med et godt greb i barmen skal jeg være den første til at sige:
Det er ikk' sjov!
Ingen kommentarer:
Send en kommentar