Kraken

Kender i det der polititape-noget i bolchestriber, som bliver sat op rundt om en crime-scene, og så er der bare ikke nogen, der kan komme ind?

Det kan man så godt, det er bare at hive i skidtet, så falder det af - uden det store besvær. Man gør det bare ikke - tapen har en alt for stor signalværdi, og iøvrigt kan man komme i fængsel, få en bøde eller (argggh) et klip i kørekortet.

Hvis dit liv var et kørekort, hvor mange klip ville du så ha' tilbage? <----fuldfed metafor anvendt;)

Nevermind! Jeg har slet ikke kørekort, og dette er ikke en blog for automobilentusiaster.

Siden sidst er der sket to ting (nej, faktisk tre) - for det første har jeg fået en fæl træsmag i munden og en iskold røv af at sidde stille på den trappe - i hvad - næsten tre uger?! Uha, altså.

For det andet har fornuften været her - og det er her den lange indledende smøre om tape og bolcher kommer ind. Hun har, (den lille skid/skat) snasket hele trappen, op til der hvor jeg sidder, ind i tapes! (hvor hun så har neglet dét henne, skal vi ikke lige komme ind på her).

Det er ikke længere muligt, eller tilladt at bevæge sig i nedgående retning - så bliver der klippet i kortet!

Bye, bye -flugtvej ...

... og Kraken er flyttet ind. Han ligger på mit sofabord, og kalder på min opmærksomhed. Herfra bliver der listet en del rundt om den varme grød, og engang i mellem sætter jeg mig alligevel ned og læser et par kapitler. Til den opmærksomt googlende læser vil jeg lige indskyde, at Kraken en mit kælenavn for forfatteren og sociologen? Craig Nakken, og at bogens titel er "Den addiktive personlighed". Det er hårde sager! Det er det sgu.

Kraken søger og finder, mener jeg, en dækkende forklaring på hvad det vil sige at være afhængig - ligemeget af hvad. Sprut, piller, stoffer, mad, spil, opmærksomhed, sex, sygdom, forelskelse, sport - you name - the number is 666. Alle disse aspekter af afhængihed har dog et tilfælles; afhængigheden vil være snigende, overrumplende og meget magtfuld. Den vil - for det er i dens natur - tage dig i besiddelse efter princippet mer vil ha' mer!

... og det som mer vil ha' mer af er intensiteten i oplevelsen og den følelse af kontrol, som ligger i at indlede et kærligheds/afhængighedsforhold til et objekt.

Og her er det så, at uhyggen for alvor sætter ind - selve objektiviseringen vil brede sig som en gift, til alle hjørner at dit liv, dit liv bliver den scene på hvilken afhængigheden kan boltre sig ... selv dine nærmeste og allermest elskede vil du ikke, over tid, være istand til at betragte som andet og mere end objekter ...

... fortsættelse følger.