Lige for et øjeblik siden lå denne her blog fiks og færdig i min skalle. Kun et split fra den store aha-oplevelse. For mig, for jer og for menneskeheden i de næste 1.000 år.
Og nu er den væk!
Men ... det er bare det med motiver - jeps, det skal handle om motiver, i bedste mini-krimi stil - og hermed mener jeg skjulte motiver for handlinger, her i cyber, nedfældet i text (for nu at indsnævre feltet yderligere), som bare ikke kan lade være med på et tidspunkt at ploppe op til overfladen, som et dødt egern i en skovsø, når gasserne har fyldt kadaveret helt op, og det ikke længere har vægten til at forblive dernede i det mørke brakvand.
Tada!
Sådan har jeg det med det skrevne ord.
Tomme ord, som ikke hænger sammen med de handlinger, som skribenten ligger og roder og rager med.
Er det nu godt eller skidt ... jeg hælder til det første. I bedste Kassandra stil. (hende trojaneren, som kunne se fremtiden, før alle andre, og som blev betraget som skingrende skør - og forlegent overset, når hendes forudsigelser viste sig at holde stik.)
Tomme ord er spækfyldt med biogasser.
... og motiverne til at få øje på, allerede inden du hører det velkendte plop.
Fortsættelse følger.
*venter stadig på den fortsættelse*
SvarSletVenter også.
SvarSletHmm... Jeg er en af dem, der ofte bliver beskyldt for at have et skjult motiv, når jeg åbner munden (jeg er jo en mand, so it's a given...).
SvarSletMen altså, hvis i kvinder nu kan regne ud, at jeg nok har en bagtanke med mine udtagelser og handlinger, så er motivet jo ikke så skjult endda. Men jeg bliver nu ved med at synes det er lidt sjovt, når kvinder påstår at have gennemskuet én. Jeg mener - det regnede jeg da også med.
Nå, men jeg venter også på fortsættelsen.
*DetHandlerSikkertOmNogetHeltAndetIkon*
Den blå gajol