Hun/Jeg elsker det øjeblik, hvor lyset slukkes i dine øjne.
Hun/Jeg higer efter at fange that kodak moment på sin indre linse, hvor det aldrig vil falme eller forsvinde i et raid fra en trojansk hest.
Lige det 3/4 sekund på viseren, hvor du kikker på hende og forstår alt.
Det var ikke din drøm.
Det smukke væsen ved din side, den kælne stemme i dit øre, de sansede æteriske bevægelser henover lagenet.
Hun/Jeg var blot det simple menneske, du passerede på vej ned til dit tog, men ikke ænsede med et blik.
Lidt støv på din jakkerevers.
Og mens du famler dig gennem sproget for at finde passende sætninger for "manglende kemi", og "det skal nok ikke være ..."
Not meant to be.
I det øjeblik kan hun/jeg med næsten upassende sikkerhed forudsige det øjeblik, hvor du fortryder at du lod hende gå.
Jeg elsker det øjeblik ...
... der bliver jeg menneske.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar