Sticks and stones

Hmm.

http://www.youtube.com/watch?v=i7iQbBbMAFE

Her kommer så en blog, der ikke som sædvanligt er resultatet af en lang metaforisk orienteret afsluttet tankeproces. (mine to læsere bryder simultant ud i glædestårer, hælder kaffe op og lader forventningens alt for korte glæde fylde deres hjerter).

Det er snuppet fra en Madonna-sang, det her ordhalløj. Hun har så hapset det andetsteds, men det er ikke pointen. Det er hvad hun siger, forsøger at udtrykke, med den gamle frase, som har rumlet i min skalle:

Sticks and stones may breake my bones, but your words vil never hurt ...

(Eller noget i den stil).

Som tidligere fastslået, er ord tomme. Ord er en sammensætning af tilfældige bogstaver, i en rækkefølge, som giver mening, når du sætter lyd på.

F.ex er djusnht ikke specielt velegnet til brug i sproglige sammenhænge, men sjuft, idiot, halvskalle og bimmerfjols giver rimeligt med mening. Sådan da.

Ordenes tomhed, i sig selv, gør at jeg, hvis jeg mødes med disse i forskellige sammenhænge, kan ryste dem af mig uden de helt store anstrengelser.

Som vand, der preller af på en gås - metaforisk set! (jamen altså bare én!!)
 -your words will never hurt;)

Men!

Der er så de sammenhænge, hvor de tomme ord transformeres til sticks and stones - og det er den tanke, der har puslet mig ... hvornår gør de herrenas?

Det er faktisk simpelt nok -indlysende i al sin enkelthed (men hvorfor forenkle, når jeg kan komplicere).

Det er, når et menneske, som er betydningsfuldt og hvis mening du sætter pris på, eller i hvis øjne du spejler dit eget værd, bevæger sig ind i den gråzone, hvor den ærlige oprigtige mening møder den nådesløse kritik!

Det er når farmand fortæller sin søn, at han er en slapsvans, når han ikke klarer sig skidegodt til sport. Det er når moaar fortæller sin datter, at nu er det vist på tide at hun smider de her10-15 overflødige kilo.

Det er når søster, eller den elskede veninde fortæller dig, at i rollerne som mor, moster, kollega, svigerinde etc. slår dine ressourcer bare ikke til. Eller manden, der ikke kan lade være med at påpege sin elskedes mangel på personlig grooming eller farvekoordination, når outfittet vælges.

Det er ikke blot ordene, der her får fylde, præ at de kommer fra et elsket menneske - det er den handling bag ordene, som sætter mit i forvejen temmeligt varme pis i kog. Jeg betragter disse mennesker, og kan kun holde den ene tanke

- det er fandeme ikke dig, der skal levere den sæk med lort der!!

For datter, søn, lillebror/søster, veninde eller hjerte er udmærket klar over, hvor de kommer til kort i livet. De ved det godt. De fumler med det, kæmper som gale, anstrenger sig til det yderste - eller ville gøre det, hvis ikke dine ords fylde allerede havde trukket hver eneste lille gram selvværd og kampiver ud af kroppen på dem!!

... og nådesløst ærligt ... i mit liv er der ikke plads til stonestickers!!!