onsdag den 27. april 2011

Numbers dont lie ...

*sparker til et dødt egern*

Mor er ikke skuffet, mor er pisset!!

Og det bliver jeg gerne, når jeg står overfor mennesker, som uden blusel lyver mig lige op i fjæset.  Jeg kan ikke rumme det, og måske er det en brist i min ellers så  - never mind - det er nok bare en mutering af min skalle, som jeg nu ene og alene skal gå gennem verden med.

For det ser ikke ud til at andre end jeg er bærer at dette usædvanlige, (skal vi ikke bare kalde det et træk?) i min karakter.

Jeg kan ikke forblive hverken venlig, forstående eller blot antydningsvis bevare en afbalanceret facade.

Jeg spytter eder og fordærv!

- Men, men dog, fortæl.

- Nej!

- Jo.

-Ok!

Men det bliver et hypotetisk eksempel - enhver lighed med virkeligheden eller personer og bla.bl.a. er tilsigtet.

Jeg elsker tal. Simpelthen knuselsker dem. Ser du, tal kan ikke lyve. 2+2=4 og ligemeget hvor mange gange du står og skriger FEM ud i intetheden er der ikke noget som kan ændre på det faktum.
Derfor bliver jeg en lille smule våd i trussen, når jeg får lov til at lave f.eks et lille regnskab, for nogen som står og mangler en eller anden til at lave et lille regnskab.

De fleste gange er det forløbet ganske som det skal. Lortet stemmer, jeg er glad, mester er glad og englekoret, som står over i hjørnet bryder ud i sang. Livet er godt:)

Men denne gang steg flammer op fra helvede. Det var ikke en køn lille sag, der så dagens lys, men det blev 4.

Som altid blev det 4.

Dette 4 blev dog ikke accepteret som det endelige resultat. En lille gruppe indædte hadere og forpestere insisterede på at det skulle blive FEM! Det skulle det altså bare, død og kritte og splitte mine bramssejl.

Så mor her mistede for et øjeblik sit fodfæste. Mor her dykkede ned i sin urmoder, hentede kraften fra dengang vi drak blod lige fra det endnu varme dyr. Mor her blev vred.

*trækker vejret gennem næsen*

En mand blev beskyldt for at være bedragerisk, forførende i ord, skønt hans færden var i handling alene. For at tage og misbruge hvad der ikke var hans. For at lyve, forvranske og føre mennesker bag lyset, drevet af ambition og vrede.

Alt dette kunne tallene dementere ...

... jeg knuselsker mine tal:)

Ingen kommentarer:

Send en kommentar