Du minder mig om ...

Du minder mig om en lussing, der ikke er blevet slået færdig!

Jeg har en hobby - eller, det vil sige, jeg har et par stykker, men dem skal vi ikke komme ind på her.
Jeg kan godt li´at surfe cyber for nogle go'e blogs. Jeg bliver lettere begejstret, når jeg falder over nogle at de der, som er lidt mere end ... on how my day was!

Det giver indblik ...

Nu snakker vi så altså ikke om dem, hvor ordene følger efter hinanden i en lind strøm af tomhed (og til tider dumhed). Dem kan jeg kun irriteres over, eller momentalt få en klaske-lår-griner over;/

(Her kunne jeg så smide et links eller to, men jeg tror, at jeg springer over - af hensyn til de sørgelige blogopretteres grænseløse mangel på indsigt i egne evner. Der er ingen grund til at blive dirtynasty)

Nå! Hvor kom vi fra?

Åh, ja ... tilbage til indblikket!

For ca. et års tid siden, blev min opmærksomhed rettet mod en ganske bestemt blog. Opretter var enestående i sin næsten sanseløse brug af satiren. Det var nyt, det var mother-fucking anderledes, det var lige på grænsen - det var den der lussing ...

Selv de små ubetydelige ord, bar deres eget endeløse univers. Det var som at blive suget ind i lag, på lag, på lag af af underspillet betydning ... en mesters linedans over et matrix af sort undergrund! En van Gogh værdig!!

Der var så ikke andet at gøre end at læne sig tilbage, og afvente det øjeblik, hvor det blødende afskårne øre bliver holdt frem.

Det øjeblik er kommet!

http://www.youtube.com/watch?v=b3fpbsr6kUo

(Public service announcement: mit nick er atter ledigt:))