Op på hesten igen!!
Den næste klovn, der smider den efter mig, for lov til at opleve furien revisited from Hell; ovenikøbet det særlige sted i helvede, hvor satan selv, ikke er meget for at stikke snuden ind!
Hvorfor må vi ikke sørge?
Bevares, det jo bare et brud, en skilmisse - et tab af menneskelig kontakt med et liv, som betød alting. Om det så var for en lille stund eller det meste af et voksent liv.
Hvorfor skal den smerte måles op, strækkes ud på en skala, der skal angive den portion af tid og ked, som du må lægge lige der?
Giver det mening?
Nej vel - jeg vil starte heeelt forfra.
Min sart/følsomme næsetip vejrer en trend. En trend, der går i retning af, at sorg over det tabte har mistet sin værdi. Vi vil ikke ha' det. Vi vil ikke føle sorgen stramme om brystkassen eller lade tanken vandre indad til det sted, hvor vi to havde det allerbedst - eller allerværst. Det skal pakkes sammen, glemmes, forbigåes og helst ikke tales om. Det må ikke fylde os op, eller få os til at længes. Vi skal op på hesten igen, og videre ... vi skal erstatte det tabte, med noget, der er endnu bedre og endnu finere ... og historien skal lyde; jeg har sejret!
Jeg er kommet videre og er fuldt og helt afklaret med, at jeg i virkeligheden aldrig elskede ... ikke på den måde, som jeg kommer til at elske ... næste gang.
Når det er slut, er det forbi ...
Fuck you, and the horse you rode in on ... Om det så tager en evighed, så brug den!
For devaluerer du sorgen, rammer du din evne til at glædes.
THANK YOU!!!
SvarSletEn forudsætning for igen en dag at få lyst og mod til at sætte sig op på en hest, når man først er faldet af, er vel for fanden at man bruger den tid det tager, at få helet de sår, det første styrt gav...og det er vel ok at føle smerte, hvis man brækkede begge ben i faldet (og jeg skulle da mene, hesten var pænt ligeglad med, om man havde siddet der i 5 minutter eller 5 år, når den først får lyst til at smide én af, gør den der med al sin kraft).
Den eneste måde at bearbejde sorg er at vedkende sig den og være i den, til den langsom mister sin styrke.
Jamen tusind tak!
SvarSletOg ja, hesten vil være pænt ligeglad. Den har sin egen dagorden - og noget med utæmmeligt liv og lyst;)