fredag den 20. august 2010

Tys ...

Advarsel: Her leves livet i stilhed ... og det er sådan, det skal være.

Jeg kan stadig ikke helt slippe tanken om Anne Frank. Om det liv hun kunne have levet, havde hadet ikke fået lov til at få fodfæste!

Idag har jeg fulgt en levende debat inde på FB - omkring mobning. Og det er da her det starter, er det ikke? Hadet. En af de kommentarer, som jeg lige fik lyst til at smide en tanke efter, var denne her;

Når den personlige erfaring bliver et så stærkt argument, at det lukker for yderligere diskussion, hænger det sammen med, at argumentet gør sagsspørgsmålet til et spørgsmål om identitet. Altså det enkelte menneskes og den indivuelle professionelles unikke personlighed.

... når den personlige erfaring bliver til det argument, der lukker diskussionen, er vi for alvor ude og skide.

Når det enkelte menneske kan have retten på sin side, alene ved at anse sig selv som en unik personlighed, med unikke og selvstændige meninger (hvad, der selvfølgelig er ok, et langt stykke hen ad vejen), kan dette menneske ikraft af sin egen enerådighed tillade sig at blive blind overfor de almene sandheder, som trods alt ligger og flyder rundt i et hvert samfund - i enhver kultur.

Almene sandheder om, hvad der er godt og medmenneskeligt at gøre - og hvad der er noget simpelt lort at rage rundt i!

Mon ikke de fleste af os kan blive enige om, at mobning og hater-opførsel i enhver kontekst, til enhver tid hører under stinker katagorien? Kan vi mon ikke blive enige om, at den stærke skal hjælpe og støtte den knap så stærke? At vi alle sammen har et ansvar for, at det fælles gode vi har omkring os, ikke løber ud i noget forvrøvlet sludder om det unikke og personlige i en given oplevelse?

For at vende tilbage til Anne Frank. Jeg forestiller mig, at havde hun fået lov til at leve sit liv. Som det skulle have været - uden mobning, haters, forfølgelse, og i sidste ende - den endelige løsning - var hun vokset op, blevet kvinde. Hun havde formodentlig giftet sig og havde fået sig et kuld unger. Ikke det store, helt på det jævne og ganske stilfærdigt ...

Lur mig, om lige netop dét, havde været hendes livs eventyr!

Ingen kommentarer:

Send en kommentar