Fristeder

"Fanatikere har deres drømme, hvormed de væver et paradis for deres sekt, og også den vilde gisner i søvnens højeste stade om himlen ..."

Århhh nej, siger hun sikkert nu, min trofaste læser. Du skal starte helt ved begyndelsen, ellers er der altså ingen der kan følge med! Hmmm. Det har hun nok ret i, men jeg har stadig meget at lære. Mine tanker er mit sprogs største hæmsko. Min fantasi dets endeligt.

Citatet (det om fanatikerne og de vilde) stammer fra et herligt sci-fi tankespind af Dan Simmons' - Hyperion Sagaen. Det er et must read, en ordentlig smøre godt nok, men hele besværet værd. Ama'r og snustobak! Skal disse 1.844 (i min udgave) sider koges ned til en enkelt sætning må det nok være denne;

Når den fede dame har sunget, er du ene ansvarlig for hvordan, du har forvaltet dig selv. Så bestræb dig på det gode. 

Jamen det gør jeg så, selvom det sagtsusme ikke er nemt. Og jeg starter ved begyndelsen.

For rigtigt mange år siden, (dengang det tog o. 7 timer at sejle med den gamle færge fra Bornholm til København) var der nogle fjollehoveder og nørdeskaller, som fik den enestående idé at skabe et World Wide Web. Et cyberlandskab, hvor mennesker på trods af geografiens, sprogets og nationaliteternes begrænsninger kunne mødes på lige fod.

Det var en gennem fucking fantastisk go' idé, den osede af anarki og frihedsfornemmelser, og når jeg tænker tilbage, har jeg stadig lidt svært ved at få armene ned.

Og i dette spritsnye wild-west-web-agtige landskab skyder de små cyberlandsbyer. Her mødes mennesker online, for at udveksle idéer, tanker, holdninger og meninger. Online udvisker (tildels) alder, køn, race og kulturelle forbistringer. Nogen der sagde Nirvarna?

Men som i ethvert nyopdaget pionersamfund, er der brug for regler for konduite, almindelig fremfærd ... og den viser sig at være meget svær, at gribe om ...

Disse regler for almindelig fremfærd på cyber, og særligt når du er på visit i en af nabolandsbyerne, afhænger ene og alene af dig selv og din dømmekraft. Din situationsfornemmelse. Du er, som noget banebrydende nyt, selv ansvarlig for den modtagelse du får. - og ved du hvorfor?

... fordi hele verden kan se dig ...

Jeg ved, også fra mig selv, at det kan gøre nas i skallen at skulle tænke selv. Det er ikke rart, at få spejlet sin egen opførsel i en 20 tommers fladskærm, hjemme i det du troede var privaten.

I det øjeblik du logger på, er du en offentlig personage, og en 3. rangs hacker kan finde vej ind til dine hemmeligheder. (Fat det så!!)

Derfor har jeg nu tænkt mig at lade denne her blog danne rammen om et lille cyber-eventyr, (endelig kommer hun til sagen, tænker min trofaste læser) ... og den starter forhåbentligt i morgen.

Jeg er jo ikke lige den, der rider den dag jeg sadler ...