Cyberlandsbyen

Sekten del 1.

Cyber kan være en besværlig størrelse at gribe og gøre i. Det er vel i virkeligheden en hel masse hulter til bulter nuller og et-taller, pixels og andet snask, som vælter rundt imellem hinanden. Vi har brug for noget mere håndfast. En kendt størrelse, som kan sætte scenen for det her lille cyber-eventyr.

Kommer det så bag på nogen, hvis jeg nu fortæller jer, at jeg har valgt at dumpe mit cyber ID i en mindre udefinerbar jydsk landsby, en sommer-turist-mekka-agtig ting med sejlklub, bodegabar og hele moletjavsen?

Nå, ja. Måske lidt! Men det foregår altså stadig ude i cyber. Det er ikke Livets gang i Lidenlund det her!

Ahrmmm. Klar?

... det er ikke altid du selv vælger, eller jeg ville sige; for mit vedkommende, har livet haft en særegen forbistret tendens til at sende mig ud på sidespor. Især når jeg endelig har fået samlet to tråde, som passer nogenlunde sammen i farve og tekstur. Det byder mig gerne det uventede.

Midt i mit ligenu, har smidt mig af på en station i det mørke Jylland. (og vi husker lige på, at det er en metafor for uvejsomt cyberterræn, ikk). Jeg går alene, men så alligevel ikke. Ved siden af mig er resterne af et vi. Ikke det traditionelle vi, der omfatter en mand og en kvinde, men den symbiotiske forestilling om liv som en enlig mor, med et af livet forslået barn udgør. Mig og min lille fugleunge. Vi har kæmpet sammen, ihærdigt og alt for længe - nu giver han slip på min hånd og søger ud i livet.

Jeg står her med hænderne fulde af tid.

Fra stationen går der en lille sti ned mod landsbyen, den snupper jeg. Jeg har en sær idé om - og den har jeg altid haft - at hvis du vælger de snoede stier, går du aldrig vild.

Som altid er der bullseye! Efter en 20 min. spadsergang befinder jeg mig nede ved hovedgaden. (the mainstream). Her ligger dagligbrugsen, kiosken og den obligatoriske grill-bar. Kirken kan jeg mærke på min venstre side, bingo! Da jeg vender mig for at se efter, kan jeg skimte omridset af kirketårnet bagved marken med de sædvanlige høje træer. En ældre kirke, hvis ikke mit tæft for cyberlandskaber svigter mig.

Hvor gaden slutter ligger havnen. Og havet. Jeg er en sucker for havblik!

Som per refleks sætter jeg farten op og skridter ned mod Havnen. Her ligger lystbåde, blandet med kuttere i et tilfældigt mix. Og derude ved molen ligger noget, der kunne ligne et værtshus. Tjaa, hvorfor ikke. Rejsestøv, og alt det der;)

"Jeg bryder mig ikke meget om cyber-mennesker" - hvor kom den tankefortumling fra - den er ikke min!

... fortsættes ...