lørdag den 12. juni 2010

Det er så sandt, som det er ...

Bekendelse: Jeg er akademiker. Og den fæle af slagsen, humanisten! *rødmeikon*

Hvis jeg nu skal lægge alle kortene på bordet, og det skal jeg jo - så er jeg etnolog. (en sær befriende fornemmelse breder sig i kroppen)!

Til mit forsvar vil jeg dog sige, at jeg ikke er nogen specielt go' etnolog. Der er lidt for meget gang i fantasien og de almene tankefortumlinger, og lidt for meget lyst til at spilde tiden på røverhistorier, til at jeg kan fastholde et objektivt og kritisk blik på virkeligheden. (njaa, jeg skulle vist bare tiss' lidt).

Men én ting har jeg lært af det lange og seje træk jeg tog i Akademica - sandheden, den skal behandles med allerstørste forsigtighed!

Iscenesættelse: Jeg læst et eller andet sted, eller oss var det min fine ven Knud, som fortalte mig om det, at det er en god idé at sætte en scene op for læseren, så han bedre kan følge med. Og jeg er jo flink, så ...

I køkkenet i den gamle villa ude i Brede, havde vi, en flok nye studerende på faget etnologi, samlet os for første gang. Vi havde lavet kaffe på den go'e gammeldags manér, kogt vand hældt over kaffebønnerne og direkte ned i termokanden - der bredte sig en lækker-smækker duft af kaffe.

Vi var nok en blandning af lidt beklemte og meget nysgerrige ... vi skulle til introforelæsning med Palle Ove Christiansen! (her må klappes, gerne med slet skjult begejstring).

Palle åbner ballet med at fortælle os, at det fandme ikke er alt det ral vi kommer til at producere, hvis ellers det er noget vi kan finde ud af, som sandt eller ej, skal derud og sjaske virkeligheden til!

Og så fortæller han om det 1. projekt han deltog i.

Kort fortalt gik det ud på, at finde et svar på spm. om hvorfor det nu kunne være at Landsbydøden bredte sig i det danske land. Konklusionen, fra disse stræbsomme og kritisk objektive nyudklækkede akademikere var såre enkel; når de kulturelle institutioner forsvandt, døde landsbyerne.

Klask! Og så kunne smækket fra alle de små kommunekasser ud i lokalsamfundet, høres helt i i hjernen og samvittigheden på denne unge mand!

Rapporten blev nemli' ikke, som forventet brugt til at fremme udviklingen, tværtimod ...

Moralen: Ahhh. Den er vel til at få øje på!

10 kommentarer:

  1. Jeg skal ha' hjælp! Begynd lige forfra...

    SvarSlet
  2. Jeg fatter ingenting. Kan du ikke bare kalde en spade for en spade?

    SvarSlet
  3. Okey. Jeg bøjer mig. Jeg kunne ikke finde på noget at skrive om!

    SvarSlet
  4. Var du ikke i gang med et eller andet?

    SvarSlet
  5. Jow, jow. Det her er opvarming. I skal jo helst kunne følge med begge to. Anna har lidt problemer med ... *trækker alderskortet*

    SvarSlet
  6. så længe du skærer alt ud i pap så går det nok..
    for mig altså. Jeg er jo ikke Akademiker.

    SvarSlet
  7. Det er jeg, Fe...og jeg fatter heller ikk nowet!

    SvarSlet
  8. Det bliver lang vej opad bakke, kan jeg mærke *suk*

    Iøvrigt én af jer der kan foreslå et nyt design. Jeg får brug for masser af plads;)

    SvarSlet