Lille spejl!

Eller lad os bare kalde det eventyret om, hvordan jeg tillod mig selv, og gav andre tilladelse til at betragte mig som et objekt.

- o0o -

Du ender jo med at slide det spejl op!

Kærlige, venlige, men til tider let irriterede ord, som min far havde for vane at smide efter mig, dengang da jeg i en alder af 15-16 år for alvor opdagede mig selv inde i spejlet. Og jeg kikkede, vurderede, øvede udtryk. Vendte og drejede mig  foran det skide spejl, så jeg kunne få hver eneste lille detalje med.

Det var okey. Det må unge piger godt!

Men det er fandeme ulækkert, når voksne mennesker begynder på den leg.

Mit lille eventyr på dating.dk. (herefter forkortet til d.dk. Hmmm.) starter egentlig meget uskyldigt, med at jeg opretter en profil. Der er felter, hvor jeg kan beskrive, hvordan jeg ser ud, hmm. fair nok; blå øjne, lyst hår, 45 år på bagsiden, en lille unge, som jeg kalder min egen.

En beskrivelse af mig selv som subjekt. Overordentligt fair nok! For det er da iorden at vildt fremmede lige for en opstart kan danne sig et billede af hvem jeg er, og hvad der bevæger mig .

Hvem jeg er, viser sig dog hurtigt ikke at været nok!!!!!

Send billeder, så jeg kan se dig, skriver de; det bliver nærmest et fast mantra for hver gang jeg åbner et brev fra en fremmed... Mere, flere og gerne full-body. Send mig alle de hemmeligheder som kun dit spejl har adgang til. Så jeg kan se dig, måle dig, veje dig og vurdere dig, fantasere om dig, forestille mig ved siden af dig, i sengen mens vi elsker, kysser, knepper. Gør min fantasi så levende at jeg næsten kan røre ved den.

Nej fandeme heller om jeg vil være objekt for dine latterlige, liderlige, romantiske, urealistiske forestillinger noget, som aldrig kan ramme virkeligheden.

Jeg er ikke en forestilling, et objekt. Jeg er et menneske, jeg er mit eget subjekt. Og det har kostet alt for meget at nå til den erkendelse, til at jeg vil opgive den tanke så meget som et split af mit liv.

 ... og i kampen for mit subjekts overlevelse brager jeg hovedløs lige ind i -

Bloggen på d.dk!

Og hvem ved. Måske gider jeg skrive lidt om det i morgen. For jeg er en doven hund.
(SC nr. 2 er nu lokaliseret.)