Libertiner

Hmm. Egentlig havde jeg planlagt et vist kronologisk forløb i mine indlæg på denne hersens blog, men de sidste par dage har mine tanker dvælet ved en særlig øhh, hvad skal vi kalde ham, type som huserer på Bloggen på d.dk.

Han er lidt morsom, sådan set i et retroperspektivt lys. En sjov størrelse at følge på afstand, og småfnise lidt af, når man har snuppet sig et glas rødvin (efter at have spændt hjelmen), sammen med andre gode kvindfolk.

Men han er ikke spor sjov, så længe det står på!

Definitionen på Libertiner, er en mand, der ikke evner at elske. Måske fordi han aldrig har lært det, måske fordi han frygter det mere end noget andet eller måske bare fordi;

han bare ikke kan lade være med at betragte kvinder ene og alene som værende objekter, sat på Guds grønne, som redskaber for hans nu svigtende libido!

Her mangler jeg så fortællingen om min første eftermiddag, aften og nat på Bloggen på d.dk. Men anyway, knap havde min billedløse profil ramt tasterne for 1. gang, før Libertinerens fint nuancerede lugtesans vejrede fresh meat coming through. Min nu forlængs glemte kommentar resulterede i et kækt come on i indbakken, udelukkende rettet til mit nyfundne subjekt, stammetøsen.

Ny, naiv, nysgerrig og således komplimenteret, lod jeg dog brevet ligge der i en 3 uger tid. At tænke sig. Jeg var blevet "set" som subjekt. Som menneske.

Da jeg endelig tog beslutningen om at respondere på skrivet, følte jeg mig tryg og sikker i forvisningen om at jeg her ville møde en åndsfrænde. En mand, der var anderledes indstillet på at lade mennesket stå frem, som hverken ville objektivisere eller undervurdere mig i kraft af mit køn. (og dets løfter!)

Nøj, hvor var jeg dog naiv. Så ufatteligt nem, at resten af mit køn, og jer andre på den anden side af den afgrundsdybe grøft, jeg her er i gang med at grave, må slå jer gentagne gange på lårene af grin eller hvad, der nu gør det for jer!

(Overbærenhed, please)

Jeg nærmest kastede mig i bjørnefælden. Med øjnene vidt åbne!! Og jeg kom igen ... og igen.

Med det fromme ønske om, at måske jeg kunne lære manden forelskelsens evige mysterium. Men resultatet var og blev, hvad det altid vil være, når du sætter din lid til dine evner til at omvende det uomvendelige.

Failure!
Han kan nemlig ikke stå distancen. Det stakkels ynkelige kræ!

(SC nr. 3 er hermed lokaliseret. Er dog lidt usikker på om det er naiv eller dumstædig. Your tell me)

Ses ...