onsdag den 18. maj 2011

Solens Øje

*Dette er ikke en skriveblokade, det er ren og skær dovenskab*

... eller Mata hari, som hun kaldte sig.

Indledningsvis vil jeg lige pointere, at denne blog er et bestillingsarbejde. Altså - der findes rent faktisk personer (jeg nævner ingen navne), eller én person derude, som ikke gider google lidt almen basisviden om 1. verdenskrig. I ved, den med spion-brev-duerne eller ham der den sjove Black Adder II, der ligger brak i en skyttegrav i 5 år, mens han udklækker den ene plan efter den anden for at blive hjemsendt.

Det går vist ikke helt som det skal - det meste af tiden.

Nå! Men det starter med at jeg spørger om der er blevet lavet en Mata Hari i en eller anden sammenhæng, og hun så svarer; hvem er Mata Hari?

Argggghhhhhh.

Mata Hari var én af to ting - så'n skåret ind til de hårde basics.

1. Piv-naivt tøsebarn, som faldt for sød snak, opmærksomhed og muligheden for at føle sig lidt extra betydningsfuld, når mænd med rang og penge villigt lagde øre til hendes åndløse sludder.

2. Snedig og lusket dobbeltagent, som arbejdede hensynsløst og grumme strategisk, når hun med sin supererotiske krop og ulmende seksualitet forførte henholdsvis både tysken og fransken til at spilde mælken ...

<--- ikke helt uimodståelig, vel;)

Hun hed iøvrigt Margrethe, var hollænder og levede af at optræde som "eksotisk danser" hvilket altså oss i den tidsperiode indebar prostitution. Hun var så i den dyre ende af skalaen, men anyhow - Kald hende bare stripper.

Denne på mere end én måde strippende Mata Hari bliver i 1. omgang rekrutteret af tyskerne. Hun skal via sit øhh. arbejde og meget passende bosiddende i Paris, forføre visse centrale militærpersoner til at røbe forskellige ting og sager. Allerhelst noget med fremtidige strategier og så'n. Samtidig - og det er sikkert fordi hun øjner en win-win situation her - har hun, via sine tyske kontakter, adgang til info., som fransken er meget interesseret i. Det bliver bare ikke bedre ...

Margrethe er Solens Øje.

I mere end én forstand. Mens tingene går godt, har lille Margrethe et godt og solidt greb om nosserne på det meste af den vestlige verden. Hun er "herre" over liv og død. Med enkelte ord kan hun lægge fronter øde. Tømme skyttegrave for frisk kanonføde. Spille to mægtige nationer ud imod hinanden, og dem begge nogle gevaldige puds.

Hvordan mon det har føltes for lille Margrethe?

... hvordan mon det føltes at være Mata Hari!

Historien ender som den slags altid gør. Hun afsløres, fængsles, dømmes og henrettes. Det hele indenfor et døgn - den 24-25 juli 1917.

 ...og den lille Margrethe græd for sit liv ... og de gerninger hun ikke kunne gøre om. (Eller deres konsekvenser!)

Ingen kommentarer:

Send en kommentar