mandag den 30. maj 2011

Kontraslag

Kontraslag. Det kan beskrives ganske enkelt. Først kommer selve slaget. Det tager som regel ikke alverdens tid ud af kalenderen, eller udfordrer smertegrænsen mere end man kan bære. Det er til at leve med. Eller som en bekendt af mig engang forklarede i forbindelse med de udfordringer, han stod overfor i tandlæge-situationen. Det er når han rammer nerven, at det gør ondt, og så er le dentiste færdig med at bore.

Nemt ikk!

*karmabitch upcoming* Njaaa - nej! Bagefter gør det mother f. ondt. Og hvis der er nogle derude som lige nu tænker "konsekvenser"  så er den lige i skabet. Kontraslag kan meget vel være en elegant metafor for det, der følger. (hvis du vil vide mere om det rent tekniske omkring kontraslag er google din ven! - ikke jeg).

Konsekvenser kan bruges i en snæver vending, men jeg er mere tilbøjelig til at læne mig op ad begrebet "senfølger". Det er alle de ting, vi ikke kunne forestille os ville blive udkommet af lige netop denne her oplevelse eller situation, og  som karakteriseres af en eller anden form for uafvendelig spiralisering. (findes det ord mon?).

Og nu er vi atter tilbage ved det uafvendelige. Det som ikke kan gøres om, det som er udenfor kontrol og som markerer, med samme uafvendelighed, begyndelsen til "det 2. liv".

Er det nu jeg skal blive personlig? I think so ...

Mit slag faldt da jeg nærmede mig de 24. Jeg var et år inde i studiet på Uni., eksamen var ganske godt overstået, jeg var booket med job hele sommeren, og som man siger hjemmehos os. Det kører! *udtales med bornholmsk dialekt*.

Og alligevel finder jeg mig selv en aften, rystende som et espeløv, med en dødsangst der er deroppe ved siden af Margrethes, da hun står og kikker ind i en 8-10 geværmunderinger en råkold morgen på en Lars T. mark et sted i Frankrig.

Jeg er ikke glad ...

Et behjertet menneske slæber mig med op på Riget - jeg ser åbenbart heller ikke særligt frisk ud - og her kan de fortælle mig, at det ikke er min sidste time, der er kommet, men et temmelig (i mine øjne) udspekuleret og meget fysisk Angst Anfald, som har bemægtiget sig min krop og mit sind. For en stund ...

... og for altid.

... jeg tror, at vi venter til i morgen med denne her kontraslag-ting.

... fortsættes ...

Ingen kommentarer:

Send en kommentar