Dæmoner

Idag kom jeg til at tænke på noget, som min gamle vejleder udi Etnologien engang sagde til mig.

Du skal navngive dine dæmoner.

Det er vel over ti år siden efterhånden, men det er en af de sætninger som har bidt sig fast. Som for alvor er kommet for at blive. Måske bliver det de sidste ord, der kommer over mine læber, når jeg engang skal kysse mine træsko farveller.

For mig står det helt deroppe ved siden af Kierkegaards "Du SKAL elske". Ja, det skal du. Du skal være det bedste, det kærligste og det fineste menneske, du kan være over for andre. Det skal du altså!

Men du skal ikke glemme dine dæmoner. De er der, og vil altid være der uanset hvor meget du anstrenger dig for at undgå, den der lejlighedsvise lille kikker indad. Det er dine mørke sider, som en lille tøs plejer at sige til mig. Du har jo dine mørke sider. Hold nu op, stå ved det:)

Jeg ved det. Og denne her blog blev i sin tid oprettet med det formål at få navngivet så mange som muligt af de her dæmoner. Det er stadig den underliggende rytme i alt hvad jeg skriver, eller beskriver her på bloggen. Den handler om mig, og de sider af mig, som trænger et eftersyn. Om ikke andet, holder denne tilsyneladende endeløse række af short-comings mig ydmyg.

Igår faldt jeg over en anden sentens, som gjorde mig stille. Det var noget i retning af:

Det er først, når jeg logger af, at jeg kan mærke at der er noget helt forkert.

Yup! Den følelse var bare så genkendelig. Her kan så passende indskydes det gamle cyber-slagord:

Welcome to the dark side - we got cookies!

(Eller noget i den stil.) Vi har jo vidst det lige fra fødslen af det her vidunderlige cyberspace, hvor alt kan ske og alt kan får lov til at lege frit. Det kalder på de mørke sider. De råber efter dine dæmoner om at komme ud og lege kis-pus. Det er uimodståeligt ansvarsfrit at bevæge sig mellem utallige andre cyberpersonager, uden at de kan røre dig - med mindre du giver lov.

Du skal give lov. Du skal lade det berøre dig, hvad din interageren med andre kan afstedkomme. Og for at kunne lade dig røre, må du navngive dine dæmoner. For de er der - ama'r og snustobak, de står i kø for at få lov til at slippe tøjlerne og gi' den gas.

Og de vil, hvis du lader tøjlerne gå, sandsynligvis (men her gætter jeg bare helt vildt) lave en hostile takeover på de lysere sider, og følge med dig ud på den anden side. Så du ikke længere har denne her;

... det er når jeg logger af, at jeg kan mærke at der er noget helt forkert ...