Det er kun cykelryttere, der går med blyanter i håret!

A'hva?

Nja, det er bare ham junior udgaven, som keder sig, og derfor lige følte for at ordspasse (det er ikke en metafor for dagens emne) (så skulle den vist være på plads)!

Jeg er endnu engang faldet over en Odd Thomas bog, Odds Mareridt - for at være helt præcis, og den er som altid en god blanding af chill og overvejelser om livets beskaffenhed. Jeg gad nok vide hvordan han lige kringler den oppe i skallen, ham Dean Koontz (forfatteren), for jeg ender altid med æselører en masse i de her bøger, som angiver udvalgte steder, hvor mine tanker har taget flugten.

Denne gang er der fuldt stop ved Odds overvejelser om Det Onde.

Jeg citerer lige: (bare så man ikke tror, at det er mig, der har fundet på det her)!

Det eneste der skal til for at ondskaben triumferer, er at gode mænd intet foretager sig. (Edmund Burke 1795)

Og odd fortsætter: "Jeg vil blot tilføje følgende: Det er også afgørende at gode mænd og kvinder ikke bliver hjernevasket og oplært til at tro at skinbarlig ondskab ikke findes, samt at al ondsindet adfærd kan forklares med en dårlig barndom og samfundets mangler, og at den kan kureres med terapi og anvendelse af nye økonomiske modeller."

Ta' den!

Ondskab findes. Det onde og det ondsindede kan være lige så virkelige træk i din karakter, som godhed, forfængelighed eller stolthed. Blot for at nævne nogle, li'som, for hvor er det dog svært for os at acceptere at det onde kan findes - i andre og i os selv endda i den reneste form, uden bagvedliggende traumer, mental ustabilitet eller skumle motiver.

Vi er onde fordi vi kan, og muligvis fordi vi ikke kan lade være ...

Nu skal det så lige tilføjes, at du hverken behøver at ihjelslå eller iklæde dig et dynamitbælte med tilhørende tændsats, for at befinde dig i katagorien ond. Mindre kan gøre det. Og for de flestes vedkommende er det en forbigående tilstand, der standses af - og nu ved jeg godt at jeg er på tynd is, men jeg lurer på om ikke vi indeni har en art bagstopper, som aktiveres af det, vi engang kaldte for vores samvittighed?

Noget i retning af sved, hjertebanken, noget surt i spiserøret, som fortæller os, at nu er vi da vist ...

Jeg tror det. Eller, skal vi bare sige, at jeg kan mærke når min samvittighed rører på sig. Og faktisk er berøring af samvittigheden oftes en så ubehagelig oplevelse, at jeg hellere vil lægge det onde lidt på is. Se tiden an, og eventuelt finde en anden løsning. Særligt når den modtagende part udviser tydelige fysiske tegn på lidelse. Når angst, frygt, vantro og tårer flyder sammen i et misk-mask. For fanden da, så er der FULD STOP!!

... og her kommer vi så til det voldsomt spændende - hvad nu, hvis du ikke kan se, høre eller føle, hvad din ondsindethed afstedkommer.

Kan din samvittighed så stadig berøres?