Bodaker

V-dag!

... eller næmere Valentins Dag på Bloggen på dating.dk.

Det blev den dag, hvor jeg slettede min profil. Den dag, hvor ti-ørerne trillede ... én efter én efter én ...

Ikke så megen omstændighed, og ikke så meget ordpis her. Historien skal frem. Lisey's Historie.

Puha, den er fæl, og den har været længe undervejs. Mest af alt fordi jeg ikke har kunnet finde de formildende omstændigheder frem, som ellers altid finder vejen frem til min forpustede hjerne, de omstændigheder som altid gør mig istand til at se de fine og karakteristiske sider af andre mennesker, som jeg møder i mit liv. Min livslinie. Min kerne. Mit værn mod den angst, der lever og regerer i mit sind.

Jeg blev vidne til en så udtalt grad af cyber-kynisme, at en ild blev tændt, der ikke vil gå ud igen!

Rykker du lidt rundt på sædet nu - det kan du roligt gøre.

December har være hård på sitet. Der er mange ensomme og halvdesperate, njaaa, lad os bare sige gennem fucking desperate mænner som trænger til en varm madamme at imødegå højtidens spøgelser med. Det har væltet ind med mails og lumre forslag, så jeg ligger under. tri3e er blevet erstattet af Lisey. (Stephen King, Boo'ya Moon) Hun er nok sitets kedeligste grå profil, men det er nødvendigt for ikke at drukne i det hav af opmærksomhed, som selv en halvkedelig, enlig, grå hverdagsmor bliver mødt med.

I indbakken lander en mail. "Er du ok?" Den er fra AnnaBK. En hånd under.

Det bliver til en tur på Byens kro, sammen med en anden kær med-blogger. En aften, hvor der bliver drukket og skrålet igennem. Det letter, og det rykker ved noget. Cyber works, som jeg i min kanon-fisk brandert forklarer en interesseret udvekslingsstudent. Og en hel masse andre lystige ting, men det bliver i en anden blog;)

Det var så begyndelsen. Men vi skal frem til afslutningen ... Vi skal snakke lidt om bodakerne!

I den der bog af Dean Koontz, Broder Thomas, som jeg endelig har fået gnavet mig i gennem, kan Odd Thomas, udover at han kan se de døde, se bodakerne. En bodak er en mørk udflydende skygge, af en forstyrret ånd sandsynligvis, som dukker op når der skal ske noget ondt og grimt. Og jo tættere denne onde og grimme begivenhed kommer på klimaks, jo flere bodaker samles der omkring dét eller de uanede ofre.

Den søndag eftermiddag, på Valentins dag, ser jeg for første gang cyber-bodaker in action!

Som sædvanligt skal jeg lige ind og læse AnnaBK's blog. Det er efterhånden blevet den væsentligste grund til at jeg sitter derinde og stirrer på bloggen. Hun skriver gode og nærværende ting, og som altid er der en levende diskussion igang. Bloggen den dag handler om Valentinsdag med ex-kæresten. Det er en blog, hvor hun har lagt al sin smerte og sorg ned i ordene; det stråler igennem teksten.

Og hun bliver jordet! (et glemt, men stadig meget beskrivende udtryk)

Og ud af mit ellers rummelige og milde væsen (arhmmm) rejser sig en vrede, som jeg stadig kan mærke, når jeg lader hukommelsen gå på vandring. For satan og helvede!! Jeg skriver, nærmest med ført hånd min 1. kommentar!

"Daws! Ved I hvad følelsesparasitter er?" - (stilhed) - nej svares der tilbage. "Følelsesparasitter er mennesker, som ikke selv evner eller magter at føle noget som helst selv. Derfor stimler de sammen om de mennesker, som har den evne; for her at hente næring til deres eget tomme selv. De kan kun finde deres føde i andres følelser, andres reaktioner - alene kan de ingenting."

Dét er cyber-bodakerne. Og på et dating-site, hvor de fleste render rundt med følelserne uden på tøjet er bloggen på d.dk en fest-buffet!

Ti-ørerne triller ... og terningerne er kastet ...

Fortsættelse følger (cliffhangerikon)!

Absolut ingen SC'er idag.