Bobler

Jeg tror, at rigtig mange menneskers følelse af at være alene er et resultat af, at de ikke er i stand til at opfange øjnene , der hviler på dem.

Det er oss svært. Særligt hvis man har gjort det i bobler i rigtigt mange år.

- Bobler?

- Bobler, du ved. De her celleagtige membran-ting.

Hvis du spørger Wiki, har de faktisk en ikke så ringe definition af fænomenet:

En membran er en tynd, typisk flad struktur, som deler to miljøer.

Fordi den er placeret mellem 2 miljøer og har et endeligt rumfang, kaldes denne membran for en mellemfase.

Membraner fungerer som selektive eller kontrollerende overfor stoftransport (eller hindring af samme) mellem faser eller miljøer.

- Kan du se?

- Ikk' en skid ...

Ok. Lad os sige, at du befinder dig i et miljø, hvor de indtryk eller emotioner (lad os bare gå lige til fadet) du modtager, lagrer og er tvunget til at bearbejde, og måske med en hastighed, der overskrider din mentale formåen, billedeligt eller bogstaveligt talt gør dig syg i potten. Du kan bare ikke være i det. Det gør så allerhelvedes herrenaller!

Hvad gør du så?

Du kan vælge, at lade dig flimre rundt i alt det her mørke noget, eller du kan skabe alternative miljøer, hvor du, ved hjælp af principperne for membraner, kan kontrollere eller endda forhindre, at disse overvældende emotioner kommer ind.

Smart, ikk?

Vældig smart og yderst afhængighedskabende. Du kan nu sidde derinde i din lille boble, og kikke ud på al den galskab, der venter på dig derude. Membranen vil beskytte dig. For en tid. But hey, brister den ene boble, kan man bare fremstille en ny og tilsvarende. En øvet boblemester kan reducere tiden mellem boblebrist 1 og 2 ned til stort set ingenting. Måske til få uger eller blot dage. Det afhænger helt og holdent af den urgency (hvad fanden er det danske ord for det?) som trænger sig på.

At afvise disse emotionshorder, får dem altså bare ikke til at forsvinde. De forbliver derude, og det miljø, som du er tvunget til at bevæge dig rundt i mellem bobleskift vil være forpestet af gammelt emotionelt stof i forskellige stadier af nedbrydning. Hastigheden af denne nedbrydning vil desværre aldrig blive proportionel med en god bobles levetid ...

Bobler er heller ikke stabile enheder, og selv om det måske føles sådan i momentet, er bobler ikke et sted, hvor mere behagelige længerevarende emotionelle tilstande kan gro.

Der er simpelthen ikke ilt nok. Alle relationer, der skabes indenfor membranens begrænsede rumfang vil dø i det øjeblik boblen brister og luften udefra siver ind.

Alternativet? - her vil jeg så henvise til ovenstående citat i begyndelsen af indlægget.

Begynd at se!