Word Up!

- Det handlede aldrig om ordene. Ordene er ligegyldige.

- Hvad mener du?

- Skiften på væggen. Formen, indholdet, termonologien. Alt det kan man ændre på.

- Æhh?

- Hvordan man skriver. Det betyder ingeting. Det fortæller ingenting, om hvem man er eller hvad man vil ...

Det er reaktionen på ordene.

Slam! Så er den der. Lige midt i skallen og lige mellem øjnene. Billedet står knivskarpt. Så kan jeg se dig. Hvem du er. Din kerne. Dit motiv og de dæmoner, der rider dig.

Hvad kan den kerne bestå af? Selvhøjtidlighed, egenkærlighed, narcisisme i sin reneste form, paranoia. Det fornægter sig aldrig, og flyder gennem retorikken og grammatikken.

Særligt selvhøjtidligheden. Man kan filtrere hver eneste "jeg" fra. Gå i vi- og man-mode, men den klinger krystalklart igennem. I reaktionerne på de ord, der sendes tilbage.

En flirt med retorikken når den er allerbedst.