Vindeltrapper

Hvor kom vi fra?

Nåh ja, *suk*. Medafhængig. Med-af-hæng-ig. Selvom jeg klapper stavelserne, er det ikke til at hive meget sjov ud af det ord.

Det er tungt, grimt og deles på en mærkelig måde. Jeg har besluttet mig for, at jeg ikke bryder mig om det. Jeg vil ikke se det, høre det eller forstå det.

Nu lægger jeg det her - og så glemmer vi alt om det igen, ikk?

Personligt: Hvad betyder det for lille mig, tænker jeg. Han skriver jo mange fine ting ham Giger-Bütler. (Ok, seriøst - det navn kan godt få mig til at fnise lidt halvhysterisk. Her er der tale om forældre som virkelig, virkelig ikke havde føling med deres barns behov). Overdreven ansvarsfølelse, angst, manglende fornemmelse for egen krop og egne behov, besværet med at udtrykke, hvad jeg føler - altså for alvor føler, ikke papagøje- og girafsnak!

Den skal jeg liiige en smut i tænkeboksen med. Den ER svær. Den er mother-fucking vanskelig, er den.

Det er så min vindeltrappe. (Flot metafor - virkelig til at arbejde med, så - *kaster håndtegn*) Nu er det så ikke sådan, at jeg står for foden af min trappe. Jeg er en halvgammel kone, med en grundlæggende fornuft, der nå ja, den svigter, men den hænger ved. Men jeg har sat mig ned bare for et øjeblik. For at få et lille bitte overblik, over de næste par trin, eller bare det næste ...

... jeg gjorde det jo. Jeg spredte armene ud, trak vejret dybt og preppede mig til det frie fald hele vejen ned igen. Ned til foden af trappen. What the fuck!!!

- Arhhh. Overdriver du ikke lidt nu, så slemt var det sgu heller ikke!

- Hmm. Muligvis. Og så alligevel. Noget blev aktiveret. Noget grimt og tungt.

-Jesus og Maria, så slap dog af ...

Konkret: Det er egentlig ikke så svært at beskrive, hvad det er der sker. Ord skifter karakter, eller indhold (eller begge dele).

Når jeg hører ord som; "du er sød", bliver det til "du skal være sød ved mig". Simple as that. Fra kompliment til krav i et split. "Jeg elsker dig" bliver til "du SKAL elske mig". (Kierkegaard, remember).

... fra kompliment til krav - det er en hårfin grænse ... jeg tror, at jeg bliver sittende lidt lige her. For nu.