Nu bliver det personligt!

Lige for at runde det med Lissi-pigen af, så fik jeg denne her klasket i fjæset her den anden dag:

- Jamen hun er da ikke ond! sagde hun.

- Jo hun er! sagde jeg.

Når hun flækker skallen på Vanger JR. med en golfkølle, tiltusker sig 40 millioner (godt nok svenske kroner, men alligevel) eller tatoverer grimme ting på maven af sin voldtægtmand, så er hun ond. Gennemført ond.

Det er hun først og fremmest (og det her er vigtigt) (i shall only say this once), fordi hun gengælder på vegne af sig selv! Hun så at sige hævner sig selv, sin egen person og det er en brøde mod fællesskabet. Det mås man ikke.

Hævnen eller gengældelsen tilhører alene fællesskabet.

Og det er der faktisk ikke noget at sige til. Nu har fællesskabet brugt tid og energi på at definere hvad der er ondt og hvad der er godt (og det er ikke altid verdens nemmeste job, skal jeg hilse at sige). De har nøje og med stor ekspertice, køligt overblik og saglige vurderinger afgjort med sig selv, hvad der er det ene, og hvad der er det andet.

Og så er det sådan! Basta!

Strafudmålingen tilhører fællesskabet. Og for at holde orden i hvad der skal straffes, hvornår og i særdeleshed hvordan, er det meget vigtigt at INGEN træder udenfor og ordner paragrafferne selv.

For at sige det lige ud! Denne verdens Lissi-piger ødelægger den gode stemning.

Den skal jeg vist lige lidt tættere på, den der. (skubber læsebrillen op i panden og skeler en smule). Lissi handler ikke i affekt. Det er hendes 1. synd. Hun er velovervejet, forberedt til tænderne og gennemkalkuleret, når hun gengælder. 2. Hun udmåler og eksekverer en straf, som udover retmæssigt at tilhøre fællesskabet, ikke følger de vedtagne regler for afstraffelse (eller gengældelse). (Whatever works for you-princippet).

Det er hele to ting, som hånden på hjertet kan være med til at stille fællesskabet i et meget dårligt lys. Dels fordi vi andre sidder her og hepper begejstret på Lissi, dels fordi den form for personlig gengældelse kan svække fællesskabets autoritet.

Den autoritet, som på magisk vis forvandler ondt til godt. Den autoritet, som legaliserer og retfærdiggør gengældelsen og gør den god ...

(Kunstpause, mens vi holder vejret).

Hvad gør fællesskabet så? (retorisk spørgsmål, men har du et bud, skal du være velkommen).

Fællesskabet gengælder.