Der findes ingen uskyldige ...

Der findes ingen uskyldige, der findes kun grader af ansvar.

... eller noget i den stil. Det er ord, som Stieg Larsson lægger i munden på sin super-heltinde Lisbeth Salander. I ved, hende med ilden og luftkastellerne. (gider du ikke læse bøgerne - hovedsagelig fordi de er svenske krimier, og fordi svenske krimier = overkill, (der er bare for mange af dem pt., sorry) så lej films'ne hos din lokale pusher).

For satan! Hvor blev jeg skuffet, da Stieg L. udstyrede Lissi-pigen med Aspergers Syndrom!

Men jeg forstår manøvren. Lissi er jo ond. Jeg mener, hun er ind til benet ondsindet og hun handler på det. Hun gør og siger ting og sager, som bryder med alle niveauerne i den fælles samvittighed. Retsligt, moralsk, etisk - you name it, she's done it!

Naturligvis er konen syg i bøtten.

Vi hverken kan eller vil anerkende individer, i vores fællesskaber (store som små), som giver efter for de mørkere sider i deres personlighed. Og ikke blot giver efter - af svaghed eller mangel på selvkontrol, men som finder behag i de gammeltestamentlige deviser - øje for øje, og med ondt skal ondt fordrives!

En kvinde, som finder sin forløsning af fortidens, nutidens og hvem ved fremtidens dæmoner gennem gengældelsen.

Men hov! Gengældelsen var en god ting, var den ikke? (skriver hun i bedste lommefilosofiske Erasmus Montanus-stil)

Jo! Og nej! Altså, hør nu efter! Det hænger således sammen. Den fælles samvittighed, konsensus omkring hvad der er ondt og hvornår tilhører fællesskabet - ikke individet. Individet er simpelthen for emotionelt styret til at kunne administrere strafudmålningen og gengældelsesprocessen, til at kunne dømme og eksekvere uvildigt og på et sagligt grundlag. Det bliver noget enfoldigt rod, hvis vi overlader det til det enkelt menneske. Noget tis, for at sige det lige ud ...

... der er bare lige det med Lissi-pigen, at hun ikke umiddelbart virker særlig enfoldig eller emotionelt styret, for den sags skyld ... faktisk virker hun temmelig velovervejet og stratetisk styret, når hun does evil. Lissi er ond. Og hun adskiller sig her fra de andre femi-krimi heltinder i det store femi-krimi univers ved ikke at handle i nødværge eller i en stærkt passioneret tilstand af andrenalin-feber.

Hun er bevidst i sin gengældelsesproces, og hun hverken fortryder eller går kuk-kuk.

Hendes samvittighed er uberørt ...

... for, som Store Stieg lader hende være talsmand for - der findes ingen uskyldige!